VIP’er, temperament og autonomi

Jeg ser ham køre ind på parkeringspladsen ved Føtex. Stor, sort, skinnende stationcar. Højre håndflade fladt mod det øverste af rattet som en anden racerkører. Venstre har fat om mobilen.
Jeg har gennem nogen tid overvejet at få trykt en pæn stak runde klistermærker. Forestiller mig en dejlig pink farve som virkelig kan ses mod danskerens foretrukne bilfarver – sort og grå.
Langs øverste kant står der JEG TALER I MOBIL MENS JEG KØRER
I midten VIP
Langs nederste kant: MIT LIV ER SÅ MEGET VIGTIGERE END DIT
Så kunne man danne en klistermærketaskforce med medlemmer placeret over hele landet som altid har nogle klistermærker liggende i bilen lige til at klaske på VIP’ernes biler, når vi støder på dem.
Jeg erkender at det her nok er en topsikker måde at skaffe sig en omgang med tæsk. Det er det sikkert. Jeg tror heller ikke Dalai L vil synes det er en særlig god idé.
Men jeg er så træt af at se på jer. Det er topmålet af arrogance. En ligegyldighed over for at vi mennesker kun kan koncentrere os om SÅ mange ting af gangen. Mobilen er ikke én af dem vi skal koncentrere os om i trafikken.
Så når du sidder der og smiler i bilen med telefonen mod øret, så ser jeg dig give mig, mine børn og alle de andre mennesker omkring dig fingeren – hele vejen forbi.
Jeg synes du er så tarvelig.
Gider du ikke godt lade være, var?

 

(Visited 12 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.