Universets svar

Jeg har bedt universet om velsignelser og/eller mirakler. I flertal. Har endda ladet være med at sige ’bare nogle små nogle’. Jeg har tilladt mig selv at ønske helt åbent og lade det være op til giveren, hvad der skulle komme. Jeg har ikke fået styr på det der med at bede frit om ting. Der skal faktisk stadig en del modstand til, før jeg spørger. Men jeg syntes det hele var blevet lovlig meget op af bakke. Måske mest i mit hoved, men mit hoved er også udfordring nummer 1.

Universet har svaret. Måske har jeg lært det nu. Spørg nu bare for pokker:

Kære univers. Jeg vil gerne bede om velsignelser og/eller mirakler. Gerne hurtigst muligt, så mange som muligt, giv den endelig gas.

Og jeg må sige, at universet sparker røv i afdelingen for ydede velsignelser:

Ungernes far har arbejdet hårdt et stykke tid og trænger til en arbejdspause. Så han får fri og tager ungerne med på en uges ferie til Kreta. Hvorfor er det en gave til mig? Det er det, fordi mine unger bliver glade. De får sol og swimmingpool, varme og cola nok i en hel uge. De er altid hos mig i uge 42, og denne gang siger økonomien, at vi virkelig, virkelig ikke skal noget som helst ud over normalen. Det er nu helt okay – for deres far har allerede sørget for ferien. Total win-win.

Gennem Bogrummet.dk fik jeg præcis de to anmeldereksemplarer jeg ønskede mig – og vi er nogle stykker om buddet. Jeg glæder mig så meget til at læse de to her:

Velsignelsen at bo tæt på vand. Velsignelsen i at have tid til at besøge det vand.

Musikvelsignelse

Mandag var jeg til koncert med John Mayer i Herning. Det var jeg, fordi jeg har verdens bedste bror, som inviterede mig med. Jeg havde ikke skrevet en ønske-setliste, fordi jeg sådan set var overmåde tilfreds med bare at være til stede. Alligevel blev alt hvad jeg kunne have ønsket opfyldt. At få lov at sidde i bilen til Herning og synge med bror og niecer noget af tiden og være stille resten og føle mig så ufattelig heldig og godt tilpas, var en del af grunden til at aftenen var magisk for mig.

John Mayer er sådan en dejlig afslappet – og dygtig – blanding af pop, blues og countrylyd. Whiskey, Whiskey, Whiskey har været på repeat lige siden. Jeg griner, hver gang han overmodigt synger Hey world you ain’t seen nothing yet, for lige efter at give totalt op over for småting: Great! now it’s raining. Og så giver det et sug i kroppen på en helt anden måde under det nostalgiske Dreamed somebody missed me / Wake up, shake it off / And repeat it, repeat it, repeat after me.

Og mere musikvelsignelse – med visuel velsignelse til

Til min fødselsdag gav ældsteveninde billet til The William Blakes i Randers. De aflyste, desværre, men så skulle vi finde på noget andet musik at høre sammen. Vi byttede til Lazarus på Aarhus Teater, en forestilling jeg enormt gerne har villet se. Og så sidder jeg der til stor oplevelse for anden gang på en uge. Lazarus var et brag af en indtryksmæssig forestilling. Scenografi og kostumer var helt skarpe, nornernes trestemmige sang perfekt. Bandet gjorde præcis, hvad de skulle.

Viceværtsvelsignelse

Det er jo ikke fordi tingene aldrig vælter, ikke arter sig, ikke retter ind og makker ret i mit liv. Vi fik fx lusebesøg i sidste uge. Det ene barn og jeg. Så jeg skaffer aflusningsmiddel (igen) og hiver al sengetøjet af for at vaske det. Vaskemaskinen indstilles, og i det øjeblik jeg trykker på tændknappen, slår relæet fra. Det kan simpelthen ikke passe. Det MÅ ikke være rigtigt, så jeg prøver igen med samme resultat.

Viceværten er ved at slå græs udenfor. Jeg skal alligevel have bedt ham om at skrifte filtre, og så er han jo både en mand OG vicevært, så jeg går ud og siger det med filtrene og spørger om hans take på det med, at relæet slår fra. Han siger det, jeg selv tænker; at det grangiveligt lyder som 95 procent risiko for uhelbredelig hvidevare. Og jeg siger noget om, at jeg ganske enkelt ikke har råd til den slags og så oven i lus. Velkommen til jobbet som vicevært – du skal nok få ting at vide, om du så vil eller ej.

Well. Jeg når faktisk ikke engang at give op, før jeg har fundet et sted, der lejer vaskemaskiner ud på månedsbasis. Så kommer en hel ny maskine med gratis reparation og det hele. Og jeg er glad. Jeg har fået en ekstra månedlig udgift, javel, men i det store billede er den minimal.

Men her til aften ringer viceværten så. Han står hos en lejer i en anden bydel. Hun har en ret ny vaskemaskine til overs, som hun vil give væk, og så tænkte han på mig. Om det var noget?

Og jeg er så fuld af tak. Tak for fanden. Tak til min vicevært, der ikke bare tænker tanken men griber knoglen og hører mig ad. Tak til en fremmed der lige kommer ind fra højre og hjælper mig med en ret stor gave. Tak univers for at få ting til at ske.

Og tak til mig selv for at tillade mig at bede om mirakler og for at tro.