Tro. Taknemmelighed. Ydmyghed.

You may also like...

2 Responses

  1. Susanne Hilligsø Sørensen siger:

    Så gjorde du det igen. Ramte ned i mine tanker med dine ord.
    Min datter blev døbt. Ikke fordi jeg ville det, men fordi det var vigtigt for hendes far. Jeg prøver gang på gang at forstyrre hendes kristne tro, så hun om to år vælger en humanistisk konfirmation.
    Det med dåben medførte en vidtrækkende mailkorrespondance med præsten. Det startede okay, men så begik han den fejl at sige, at min datter skulle have vasket arvesynden af sig. Min ikke engang seks måneder gamle datter. Hold da lige k…. Var manden tilhænger af den gammeltestamentelige Gud eller hvad? Ham er jeg nemlig ikke vild med. Sådan en barnlig, hævngærrig, gammel fyr/fyrinde. Nej tak. Stik mig til nåde Jesus, som mener, at næstekærlighedsbuddet er det vigtigste, det er okay. Men små børn der skal tilgives andre menneskers synder. Rend mig et vist sted!
    Forleden sad jeg så i en bunker og så Der Untergang. Det var stærkt. Især fordi jeg lige havde set en programrække om højreekstremister i USA. Jeg blev interviewet af en antropologistuderende, der meget gerne ville have mig til at sige, at det var en væsentlig faktor, at jeg så filmen i en bunker. Jeg gav hende nul og niks. I stedet snakkede jeg stolpe op og stolpe ned om menneskesyn, fattigdom, nordens stigende tilslutning til nationalisme. Hun snakkede løs om bunkeren, så meget at jeg var nødt til at gå hjem og undersøge, hvad en antropolog laver. Jeg var skuffet. Hvorfor ville hun ikke i dialog om det, der i virkeligheden var vigtigt? Om ord. Om deres evne til at så tanker i andre mennesker. Gode tanker eller røvsyge, fremmedfjendske tanker. Om mødre, der slår deres egne børn ihjel på grund af tanker og visioner. Og om nye venner, der slår tanker i stykker i gamle, forstokkede sind. Så meget, så de heldigvis må melde sig ud af de højreekstremistiske partier.
    Ord og tanker er altid vigtigere end bunkere. Bunkeren er et monument. Men uden tanke for dens bevæggrund, uden forståelse for menneskene bag og aktiv stillingtagen til dens funktion er den intet. Monumenter er okay, men vi må altid se tankerne bag, ellers lærer vi intet og så vil historien nok desværre gentage sig selv.

  2. Christina siger:

    Jeg er enig.
    (Overvejede bare at stoppe der :D) Jeg har også været særdeles udfordret på, at dåben var det lille barns vej til frelse. Må jeg være fri. Barnet er uskyldigt. Det er helt sindssygt at se på en lille baby som værende fuld af synd.
    Vi har valgt at fortælle børnene, hvad vi hver især tror på. Bedsteforældre byder også ind, så vi repræsenterer i fællesskab en af de store religioner, mit sammenkog og ateisme. Derudover fortæller vi dem, hvad vi ved om andres opfattelser. Og så prøver vi at lade det være op til børnene selv, hvad de synes giver mening.
    Angående bunkeren.. lyder nu ret fedt i mine ører. Det var sådan noget, jeg også godt kunne finde på at arrangere. Men jeg kan godt høre, at mens antropologen var ude og lave en slags kulturel feltundersøgelse, var du i gang med en voldsom indre kamp om det gode og det onde.. og så er det lidt op af bakke, når jeres udgangspunkter er så langt fra hinanden. Godt du kæmper!!.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.