Taknemmelighedsdagbog april 20
Midt i en tid hvor intet er som det plejer, har bekymring og utålmodighed gode vilkår for at gro ud af kontrol. Selvom det kan føles nærmest blasfemisk at nægte at bekymre sig, er der seriøst aldrig nogen, der er blevet i bedre humør af at give efter for trangen til umådeholden bekymring.
En ting er imidlertid den teoretiske viden om, hvad der ikke gør dig godt. Noget andet er at holde trangen til at prøve at forudsige fremtiden under kontrol. Hvis der nogensinde var et godt tidspunkt at træne taknemmelighed, må det være nu. Lige nu. Taknemmelighed tvinger dig til at fokusere på det, du har at glædes over. På nu’et. Og så lade en uvis fremtid være, hvor den høre til – i fremtiden.
Jeg er taknemmelig for
Snail mail
For et par uger siden genåbnede jeg lidt ved et tilfælde BREVTJENESTEN. Til nye læsere giver BREVTJENESTEN mulighed for at bestille et old school papirbrev. Taktil tilfredsstillelse garanteret om ikke andet. Egentlig startede jeg bare med at skrive til John (Hej John :)), som i al den tid jeg har kendt ham, har bakket op om mine indfald – og dermed om mig.
Når du gør noget for et andet menneske, udbetales der prompte bonus i form af, at du selv bliver glad. Det er forunderligt fundet på. Jeg skrev til John, fordi det bare manglede, men så forleden lå der et returbrev i min postkasse. Jeg følte mig som verdens heldigste og lod det ligge uåbnet i solen et stykke tid, mens jeg bare glædede mig over det. Inde i brevet var der en ekstra gave, og jeg er stadig fuld af taknemmelighed over den betænksomhed, der blev udvist.
Midt på ugen modtog jeg så et brev mere. Fra Annette. Det fineste papir og hjemmelavet påskepynt. Jeg ved jo ikke, hvordan andre reagerer på at modtage et brev. Men for mig er det en gave. Jeg har været i nogens tanker, og de gjorde noget ved det. Jeg føler en dyb glæde over at modtage to breve på så kort tid. Jeg føler mig rig.
Musikken – og synkrondans
Videoen til Islands bidrag til melodigrandprix. Alt ved denne her video gør mig glad. Tvungen blokfløjtekoncert i familiens stivnede skød. Det meget genkendelige set-up; komplet med kaffestel, kage og nikkende onkel. Jeg elsker bandets bevidst umulige bluser. Det klassiske sweatshirtsnit har aldrig gjort noget godt for nogen, og så toppes det af en farve, der er usandsynligt uklædelig for langt de fleste nordboeres fesne kulør. De er i strømpesokker. Hvornår har du sidst set det i en musikvideo? Og så topper de min fest ved at danse (forsigtig) synkrondans, plus der er helt umotiveret blæser på. Det er så helt vidunderligt gennemført kikset. Og poppen er super fin. Giv den lige et kig 🙂
Andre menneskers output der rammer rent
Historien om den døde murer, del 2
Sidst i marts skriver jeg et indlæg om min futonsofa, der er gået i udu (Karantæneliv – Den døde murer). Nogle dage efter bliver jeg kontaktet af Britta, som jeg har gået på kursus med. Hendes søn har fået ny seng, og hans gamle er sådan én jeg leder efter. Den står sådan set pakket på traileren, og er min, hvis jeg vil have den. Bare sådan. Jeg bliver så overrasket og glad, at jeg er lige ved at tude. Jeg spørger, hvornår jeg kan hente den i den anden ende af byen, hvor hun bor. Men Britta synes, hun lige så godt kan komme med den, nu den alligevel er i traileren. Så tuder jeg for en god ordens skyld. Overvældet af taknemmelighed over betænksomheden og over at have fået serveret en ny sovesofa omkostningsfrit.
Og hvad med dig?
Hvad er du taknemmelig for, hvis du bare skal skyde fra hoften? Hvis du har svært ved det, fordi.. du ved krise og fremtidsscenarier og alt muligt, så har jeg lavet en liste med forslag, der er lige til at være taknemmelige over:
- solsortens aftenssang
- billig benzin
- at du kan mærke, hvor meget du holder af folk, nu du ikke kan se dem
