Taknemmelighedsdagbog april ’21

Dette er et overvældelsesindlæg. Ungerne og jeg har nu boet mellem pudsede vægge i to uger. Jeg kampelsker det her hus. Yes, der kunne være bedre udsigt og en radiator mere i stuen, men jeg føler mig hjemme, som jeg aldrig har følt mig hjemme.

Vi tager bare en hustaknemmelighedsliste:

Jeg er taknemmelig for trappen op til hoveddøren. Jeg havde egentlig visualiseret sådan en klassisk pudset murermestertrappe. I stedet har jeg en af metal og træ. Kunne den have været lavet mere lækkert, ja, men hver gang jeg kommer hjem, modtages jeg af de smedejernsstole, jeg fik af en veninde for over et år siden. De har stået i mit skur og ventet, fordi de heller ikke hørte til på den gamle adresse. Nu har de også fundet hjem.

Alt er skævt. Murene, tagrenden, loftet. Kan jeg forklare, hvordan den skævhed måske – om noget – giver mig følelsen af at være kommet hjem? Jeg har svært ved at finde mig til rette i omgivelser, hvor alt er optimeret ud i lige og hvid og ‘perfekt’. For jeg er ikke lige og hvid og perfekt, vel? Jeg er en sygt stor farveskala og vind og skæv af de valg, jeg har taget, og de valg andre tog, der puffede mig i uventet retning. Som vi alle er. Som du er.

For hvert forår i rækkehuset fik jeg det stadig værre med at mangle haveplads til at plante i. Nu har jeg plads og ikke en rød reje at investere i planter.

Well. Så er det godt, at vi er flyttet til en ældre græsplæne, for den slags har allerede blomster:

Jeg er taknemmelig for menneskene i mit liv. Dem, der møder op. Dem, jeg ved forventer, jeg møder op. Og fordi de sender mig ting, der er så rigtige, at jeg nu er blevet inspireret til at lave mit eget skilt 😀

Inden du farer videre ud på nettet eller ind i din seng, så fortæl mig hvad du er taknemmelig for. Lige nu, kom så ind i kampen. Hvad er de første 3 ting, der falder dig ind? Marabou med Daim, din dyne, din frisør??

Og for evigt taknemmelig for Thomas Newman, og den måde hans musik overvælder mig totalt