Taknemmelighedsdagbog 01-19

Jeg sidder og klukker, mens jeg overvejer den linje, der byder sig til som begyndelse:

Jeg er så skide fattig.

Efter et halvt år på understøttelse er der godt nok lavvandet i cool cash beholdningen.

Alligevel føler jeg mig rig.

Pt køber jeg ikke tøj til mig selv ud over det absolut nødvendige som termosokker og lignende. Ingen fine kjoler lige nu. Men så er det jo sådan, at jeg har stoffer i skabet. Og det er jo ganske vist, at nød lærer nøgen kvinde at bruge stoffer.

2019 er ikke engang en måned gammel, og så så man lige mig sy for første gang i, well, længere tid end jeg bryder mig om at have dokumenteret af Google forever

Hvis det er længe siden, du har frembragt noget med dine hænder, har du måske glemt, hvor afsindigt tilfredsstillende det er at lave noget praktisk og brugbart, der er præcis, som du ønsker, det skal være.

Jeg er i den forbindelse taknemmelig for:

  • Raglanærmer (den slags ærmer, der starter i halsen i stedet for det normale ved skulderen)
  • Rød. Alle nuancer fra lyserød til pink til orange
  • At jeg, når jeg har penge, køber stof, jeg ikke aner, hvad jeg skal bruge til fordi – well så fiiin en rød wuii!! – og se, flere år efter bliver det røde stof til rød, blød bluse
  • Min symaskine

Nu giver sociale medier os jo diverse raserianfald og en hel del gode grunde til at blive forargede, men jeg er stadig fan. F.eks. fik jeg grineren, fordi en eller anden spøgefugl derude udtænkte og uploadede det her. Det grin er jeg taknemmelig for:


“We will kill you back!” Det holder aldrig op med at være sjovt 😀

Instagram er en daglig kilde til glæde og inspiration. Her er det den norske illustrator og billedkunstner Lisa Aisato (@lisaaisato). Se mere på hendes hjemmeside: https://salg.aisato.no/

Og så døde en digter.

Jeg kendte hende ikke, men min sjæl genkender hende via hendes ord. Så tak Mary Oliver, fordi du delte.



Jeg er taknemmelig for de gode bøger, jeg allerede har læst i år. Mere om bøger senere. Jeg er taknemmelig for, at jeg nu har brudt min blogskriveblokade, som kom af, at jeg ville så meget, og så strittede det i så mange retninger, at det var umuligt at få kaldt til nogenlunde organiseret samling. Men nu kommer det snart: Om bøller, om at favne ens indre Pia, om glæden ved menneskene i mit liv. Om at forsøge at manifestere penge, men blive overøset med værdifulde gaver i stedet for. Om at finde sit navn og mennesker der gider dukke op, når jeg får en ny idé og inviterer til musikquiz i stuen.

Nu genstarter jeg lige med et light-indlæg om taknemmelighed.

Taknemmelighed er sådan et godt fundament for alt det der andet, vi kalder livet.

Og som altid er jeg taknemmelig for musikken:

Aimee Mann – That’s just what you are:

“Acting steady / always ready / to defend your fears
What’s the matter / with the truth / did I offend your ears”


Taknemmelighedsdagbog 08-17

Det er allerede fire måneder siden, jeg sidst skrev taknemmelighedsindlæg på bloggen (→ læs indlæg fra april). At føre taknemmelighedsdagbog her har den klare fordel, at jeg kan understrege taknemmeligheden med billeder og lyd. Og måske kan det tjene som inspiration 🙂

I dag 4. august 2017 er jeg taknemmelig for:

 

At skrive sit hjertes sprog

Jeg er taknemmelig for, at jeg er ved at have fundet mig godt til rette med ‘sådan som tingene er’, at jeg skriver dem ud og for folk, der forstår, at dette er en god ting

 

Dybe samtaler & mennesker der vil indgå i dem

I denne uge har jeg haft ferie, næsten, fra hovedjobbet i hvert fald og har mødtes med fire kvinder, eftertænksomme, ikke bange for at udveksle glæder, rod og sorg med mig. Og mens jeg skriver dette gennemstrømmes jeg helt bogstaveligt af en gysende taknemmelighed over at få lov at møde andre på denne måde. Så nøgent og ærligt som vi nu engang er i stand til lige nu og her.

 

Arbejdet

Jeg er taknemmelig for, at selv når jeg er træt og ugidelig og mangler tid fordi idéer og aftaler vælter ind, men jeg skal læse en bog i forbindelse med mit arbejde, så er det helt afsindigt dejligt, at timingen så vil, at lige netop denne bog er lærerig og understøtter noget, jeg går og funderer over anyway

Bogen handler om at vi overordnet tiltrækkes af to ting i et andet menneske. Den bevidste del tiltrækkes af noget den anden er i besiddelse af, en side eller en evne som vi gerne selv vil have eller fremelske, men som er svær for os at udvikle. Dén del er vi alle sammen med på. Men samtidig tiltrækkes det ubevidste af et menneske, der kan trykke på lige netop dén knap, der aktiverer gammel smerte og undertrykte sider af vores personlighed, som vi engang har gemt helt væk for at føle os værdige til kærlighed.

Og det Jytte siger er, at det er her. I konflikterne. At vi har mulighed for at vokse. Vokse, sammen. Finde tilbage til os selv og hele, gennem konflikterne med det elskede og kropumulige menneske, som vi ubevidst har valgt PRÆCIS fordi de aktiverer den gamle frygt og fortrængning.

Bogen udkommer 14. august hos Gyldendal.

 

Gaver

Min kollega og ven der kommer hjem fra ferie med en fødselsdagsgave, der rammer mig lige der, hvor der er blødest, hvor jeg føler mig set:

Og ex-svoger, der sender mig bøger, han synes, jeg skal læse. Altså BÅDE en bog OG en pakke i postkassen, det kan næsten ikke blive bedre for mig:

 

Og som altid evig taknemmelig over musikken

Jeg åbnede iTunes, som jeg ellers kun bruger til meditationer nu og scannede de sange, jeg hørte sidst. Genfandt en skøn, skøn sag, som jeg har sunget meget højt til – og nu gør jeg det så igen, om denne fyr der er så bange for sommerfuglene i maven, at han sover på en pude af pesticider:

For I have been killing those butterflies / Is that what I’m willing to Sacrifice, to sacrifice, to sacrifice / What don’t kill only makes us stronger / I guess I’m stronger now

 

Elsk hvad der er

Dette lands natur, dammit, det her ligner sgu da en hver anden safari 😀

 

August

Og jeg er først lige begyndt. Jeg er taknemmelig for små frøer i haven og i min hånd. For hundehvalpe. For at blive kontaktet af og nu har en lille skriveklub med et dejligt menneske. August er kun lige trådt ind på scenen, men sammen med slutningen af juli har jeg fået så meget luuuv fra universet, at jeg nu er ved at lave en plan for, hvordan jeg så håndterer al den opmærksomhed :D. Der er tegn alle steder.

Fx møder jeg en klovn i køen i brugsen. Vi mødes ellers aldrig.

“Det er sjovt”, siger hun, “jeg har lige tænkt på dig i dag, jeg ved ikke hvorfor”.

“Det er fordi, jeg går og tænker på dig”, svarer jeg og tager en dyb indånding og spørger om noget, jeg allerede opdagede jeg ville spørge hende om for længe siden. Om jeg må interviewe hende om at være klovn.

Det må jeg gerne.

Nu er jeg herre nervøs for rent faktisk at skulle gøre min idé, og for at jeg potentielt forkludrer det.

Men når tegnene begynder at komme som store skilte på pinde til demonstrationer, så bør vi lytte.

And start doing what needs to be done.

 

Gem

Gem

Taknemmelighedsdagbog 04-17

Jeg skriver taknemmelighedsdagbog. Ikke hver dag, men jævnligt.  Det gør jeg fordi taknemmelighed gør mig til et gladere menneske. Hjælper mig til at fokusere på livets goder i stedet for manglerne. Evnen til taknemmelighed kan trænes, fx ved at skrive dagbog. Du kan vælge at være taknemmelig for alt muligt. Hverdagsting er fine at øve sig i at se på med taknemmelighed, men også i de tilfælde, hvor det ærligt føles som om livet er løbet lidt fra dig. Så skriver du i din taknemmelighedsdagbog, at du er taknemmelig for: solskin (eller fine skyer), kaffe (eller te, eller rindende vand), chokolade, smil, tulipaner. Det var fem.

Dagens taknemmelighedsdagbog føres hermed på bloggen. Så kunne der sørme også komme billeder og lyd på og dét er jeg også taknemmelig for.

I dag 23. april 2017 er jeg taknemmelig for:

Oprah Winfreys stemme

En Facebook-ven omtalte en 21 dages gratis meditationer med Oprah Winfrey og Depak Chopra. Meditationerne handler om håb. Det er ikke fordi jeg syntes, håb var noget, jeg gik og manglede, men jeg var klar på 21 dages forpligtende meditation. Hver dag indleder Oprah Winfrey med en lille fortælling. De første par gange græd jeg, mens hun talte. Jeg ELSKER hendes stemme. Hun lyder så fuld af omsorg, barmhjertighed og kærlighed. Og det smitter direkte af på den følelse, jeg bagefter mediterer med.

Maya Angelous ord

Amerikansk digter (1928-2014) som jeg opdagede via Oprah Winfrey. Nogle af Angelous ord er blevet et af mine livscitater: Do the best you can until you know better. Then when you know better, do better. Men her er det et nyt, som også trigger mig:

 

Musik – her Händel

Musik kan få os til at bruse over af energi, af aggressivitet, af danselyst, af sorg, længsel, minder og bare af en følelse af at verden er vidunderlig, når den skaber sådan en lyd. Jeg tudede lidt over skønheden i dette her i dag. Det bliver nok heller ikke sidste gang..

 

Trygve Skaug

Norsk musiker/lyriker, hvis ord gang på gang bjergtager mit romantiske hjerte. Find ham på på Instagram (@trygveskaug)

 

Følsomheden

Og jeg klandrer den og ærgres, og ville ønske ting anderledes, for det er min følsomhed der får mig til at tude over en stemme, over ord, over et stykke musik. Det er imidlertid de samme grunde, jeg har for at være taknemmelig for følsomheden i dag:

Tænk at kunne mærke ting så stærkt, at man tuder over en stemme, over ord, over et stykke musik.

 

Fjollet snekugle med banan 🙂

Din tur 🙂

 

Jeg pakker mine ord ind til dig

Vi er knyttet til mennesker, vi aldrig har mødt. Sjæle derude hvis ord og billeder på sociale medier stykkes sammen i vores hoveder til vi føler, vi kender dem. For mig betyder et udvalg af disse mennesker noget. Ofte er det dem der giver af sig selv. Dem der knalder ud lige som mig. Dem som deler, når de mister, når de glædes, når de rystes eller giver sig tid til at svare andre på deres råb.

Forleden røg en facebook status direkte ind et sted jeg kender. Det sted hvor man næsten ikke kan bære vægten af sig selv. Og eftersom afsenderen og jeg ikke er forbundet andre steder end online, svarer jeg dig nu online.

Jeg ved ikke, hvorfor vi ender der, hvor du er nu, og hvor jeg var i foråret. Jeg ved bare, at

Kære du

Jeg har også siddet der. Knækket under bruseren. Jeg tror, du trænger til varme arme, og alt jeg har at tilbyde dig er ord. Men så får du dem. Du kan gemme dem, til du er klar.

Når det tunge og grå har spredt sig til hele kroppen, og det er svært at trække vejret frit. Når det har lagt sig som en hinde over dit udsyn, dit håb og din tro. Når du ikke kan se meningen med noget som helst eller nogen.

Så bliver du nødt til at række ud.

Find frem til de mennesker, der holder af dig og lav aftaler med dem. De behøver ikke være der 24/7, men sørg for at ses med nogen, der kan give dig omsorg. Hver dag. Sæt en uge af til en begyndelse, så det ikke bliver for overvældende, og endnu et krav. Lav aftalerne. Erkend hvordan du har det – også over for dem – og bed om omsorg.

Jeg fulgte det råd i foråret og opdagede flere ting. Jo dårligere jeg har det, jo mere overbevist er jeg om, at jeg skal kunne klare alting selv.

Jeg opdagede også, at folk tager sig af mig fra det sekund, jeg siger, at det har jeg brug for. De gør det endda som om det bare manglede.

Tit drejer det sig jo ikke om, at du nødvendigvis har lyst til eller er klar til at tale om det. Hvad end dét er. Når du først er blevet grå, føler du dig nærmest som en omvandrende smittebærer. Og hvem er tjent med et menneske, der spyr nedtrykt sindstilstand ud over alt og alle i umiddelbar nærhed? Men DE kan klare det. For DE er ikke grå. De ryster grå af sig og fortsætter.

Det kommer du også til igen.

Start en taknemmelighedsdagbog. Jeg mener det. Det kan godt være, det lyder som en enormt tøset hippieting. Men det virker. Hver dag skriver du tre ting, du er taknemmelig for. Det virker, jeg lover det. Ikke lige med det samme men stille og roligt, vil det fjerne fokus fra din følelse af mangel.

Der hvor du er nu, kan det være virkeligt svært at være taknemmelig. Så vidt jeg husker, vrængede jeg de første ting ud, da jeg startede op med taknemmelighedsøvelser. Nu er det en vane. Det ligger også godt til mig, taknemmelighed. Måske du vil opdage det samme.

Bare tag det roligt. Jeg har nogle helt gratis forslag til forsigtig opstart med taknemmelighed:

Ting at være taknemmelig for:

  • du har en bruser at tude under
  • basgange
  • blødheden mod håndfladen over kattehoved

Andre ting at være taknemmelig for, når ingenting fylder alting:

Solsortesang. Dine ben (jow, prøv lige at forestil dig livet uden). Yndlingsbukserne. Duften af kaffe, flimrende sol gennem ruden, månen ved at sprænges eller ved at starte op igen, et smil fra en fremmed, hvor mange nuancer der findes af grøn, musik der får dig til at sitre, bilen der bringer dig frem, skyer, taget over dit hoved, dynen, stearinlys, mad, varme sokker, forår, træer, græs, mos, spirende forårsløg, de gode oplevelser du har haft – find dem frem, trøst dig ved dem, at du er gammel nok nu til at købe alt det slik du vil, gode film, vand: bække, åer, støvregn og slagregn, brusende vand ved vestvendte kyster og rolig skvulpen ved østvendte.

Og ord.

Og at der findes mennesker herude der forstår. Du er ikke alene.

Venligtsindede hilsener

Din virtuelle ven