Tagged: skriveliv

Søgemaskineoptimering og kaffe / Photo by Dan Gold on Unsplash 4

Den hellige, spruttende, altædende kreative ild og dens veje

Vi lægger ud med en helt almindelig beslutning. Det er en helt almindelig dag. Husskaderne er nu kommet så meget i træning med deres redebyggeri, at de næsten aldrig taber pindene. Jeg har strukket min gamle krop igennem med yoga og gået det, der skal gås med den ret så blonde firbenede. Beslutningen er enkel. Jeg vil blogge ordentligt. Og med ordentligt mener jeg meget...

Bogomslag Joan Didion Blå timer 4

Om Joan Didion og om at nærme sig essensen ved at skrive uden om

Jeg lader fingerspidserne stryge over fordybningerne på bogens ryg. Blå timer står der med den smukkeste røde mod en lige så smuk mørkt blå. En blå jeg lige nu ikke kan forestille mig andre steder end på dette bogomslag. Med Joan Didions egne ord efterstræber hun at skrive ’direkte’ og gør så det absolut modsatte. Hun væver og svæver over det egentlige. Taler uden om,...

Den stille lykke 2

Den stille lykke

Min højre gummistøvle siger en pivelyd for hvert skridt. Det ødelægger lidt gåturens forsøg ud i zen. Men de holder vand ude, løser deres primære opgave, så jeg kan ikke skrotte dem. Jeg må knirke mig frem, til de er slidt i stykker. Jeg har godbidder og sorte poser i jakkelommen. Mine hænder lugter af hund, og det gør mit ansigt sandsynligvis også. Ungerne og...

Når du indhentes af gamle løfter 0

Når du indhentes af gamle løfter

På lørdag skal jeg læse op til Pop-up festival i Hjortshøj. Det skal jeg, fordi jeg er blevet spurgt og fordi dengang vi havde den ’store’ organiserede festival i byen, og jeg var en del af planlæggergruppen bag litteraturscenen, lovede jeg mig selv, at næste år ville jeg læse op af mit eget. Næste år kom aldrig. Festivalen lukkede. Åh! Pyyyyyyyh… pokkers?… Pyyyyyyh!! Nu er...

Rygrad - kosteskaft 0

Sikkert ikke i dag

På sådan en fri fredag kunne man hente kosteskaftet. Gaffatape det til kroppen så det flugter rygraden. Man kunne tage et par dybe indåndinger, dem der skulle til, men ikke for mange så man ender svimmel og forpustet. Man kunne tage sin tvivl og frygt og pakke dem pænt og sende kufferten til det sted, hvor peberet gror. Men så skulle man i så fald...

Søvnløs på luftmadras. Photo by Ihor Malytskyi on Unsplash 0

Søvnløs i Vejle

Der ligger du. På en luftmadras i Vejle og stirrer op i loftet. En barnearm over brystet fra den ene side, et par børneknæ boret ind i den anden. Fødderne vippende i det fri. Dagen er afsluttet med et fælles klukkeanfald, men beslutninger der ikke var nogen vej uden om, har efterladt alting en anelse blåt. Den slags kommer altid snigende i takt med børnenes...