Less facing reality. More creating reality
Mørket har lagt sig om træerne i baghaven. Et stearinlys er tændt ved siden af skærmen, og jeg har udskudt dagens ottende kop kaffe for at skrive om at springe ind i den totale uvished. Om at gakke helt ud og slå mig ned som quizmaster. Om at sidde og ryste på hovedet af mig selv, mens jeg skriver de her ord og samtidig være...
Jeg har sidste arbejdsdag på biblioteket på torsdag. Det ryster mig, at jeg snart skal aflevere nøglen. Jeg har ikke fortrudt, at jeg har sagt mit job op. Det er den rigtige beslutning. Men det betyder ikke, at jeg ikke også er rimeligt betuttet. Mens jeg sidder her stædigt i gang med ordene, føler jeg mig lettere svimmel. Atter har jeg lyst til at skrive...
I forrige indlæg skrev jeg om slagteren, der beslutter at blive rocker, og om hvor sjovt jeg synes, det er. Altså alt det rockere står for med at lukrere på andre menneskers ulykke, er jo ikke sjovt. Men desperate beslutninger er sjove på sådan en psykologisk interessant måde. Jow de er. Det synes jeg stadig nu, hvor jeg har taget min egen rockerbeslutning.. Jeg har...
Mens jeg voksede op, arbejder min far et sted, hvor de sælger værktøj og fornuftigt outfit til mænd, der arbejder i alle slags vejr. Altså de fleste mænd kan arbejde i alle slags vejr. Det var ligesom underforstået, at den omtalte gruppe af mænds arbejdede foregik udenfor en del af tiden. Men altså. Grundet min fars arbejde fik hele familien ofte særdeles kønsneutrale og voldsomt...
Jeg har indledt en samtale på Instagram med en af de ’motivational speakers’, jeg følger. I en post skrev hun: ’fear inspires fear / courage inspires courage’, og hun mente, at man skulle holde igen med at dele det første. Måske læste jeg det som fanden og den bibel, han har fået neglene i, men jeg reagerede ved at erklære mig uenig. Ja. Hvis vi...
Forleden så jeg denne bøtte til salg hos Sisters Retro på Facebook. Det gibbede i mig. Man skulle have sådan en bøtte, tænke jeg. Til at putte alt det i der ikke er til at holde ud. Så kunne man brænde indholdet af på månedsbasis. (Man skal huske at brænde af for ikke at brænde inde) Jeg går så straks i fuldbyrdet panik ved tanken...
Det er svært at starte dette indlæg om i lørdags. I lørdags hvor jeg for første gang læste egen tekst op foran et publikum (familieomgivelser undtaget..) til pop-up festival i min landsby. Det blev til en til lejligheden skrevet takketale. Inden jeg tog af sted, havde jeg tænkt på om denne blog, mig på en scene, ja det hele, også bare er for meget mig....
Howdy
Ennybesked.dk er uddrag fra et enkelt menneskes livsrejse.
Du vil kunne relatere til noget. Resten aktiverer knapper hos andre.
Du er velkommen her. I mine øjne er du et dejligt menneske, indtil det modsatte er bevist.
Christina
