Forleden har jeg en aftale med min tandplejer. Jeg kan virkelig ikke lide, når hun pudser fire specifikke tænder. Det føles som om hun sliber direkte på nerverne. Men hver gang smiler jeg alligevel pænt til hende, lægger troligt hænderne på min mave, husker mig selv på at trække vejret og tænker, jeg kan klare det her.. Men denne gang har jeg ikke lyst. ’Jeg...
Søndag den 1. oktober lakker mod enden. Jeg kommer aldrig til at flytte under varmere himmel. Jeg elsker alt dette her forvirrende og dog så velkendte skiften i farver, i vindstyrke, i temperatur. I dag fandt jeg mig et stykke med træer og bæk, brune pløjede marker og unge tyre. Lydene. Knirkende, rullende æbler under fødderne. Vand i fuld fart over forhindringer. Rovfugleskrig. Den voldsomme...
Hvert eneste efterår er det som om jeg skal omstille mig. Og hvert eneste år kommer det bag på mig. Sådan cirka oktober måned stirrer jeg stædigt mod vinden til øjnene løber i vand, før jeg må bøje nakken i erkendelse af, at det er, som det er. Som om jeg også skal smide bladene og atter må vænne mig til at fokusere energien, fordi...
Jeg stikker foden ned i de brune blade på terrassen og nyder den tørre raslen, der nærmest er fysisk. Jeg vil finde et sted, hvor der er brune blade nok til hovedspring. Er ikke sikker på, jeg kommer op igen, når jeg først er dykket. Måske til foråret. Mens I andre har vinter, har jeg fundet et land dybt under bladene, hvor jeg har magten....
Lyden af afstødte blade der tumler ned gennem grenene er tør. Et af dem går efter mit øje. Hey, hvad blev der af gule og orange nuancer til at sætte udsigten i brand?, spørger jeg, panderynket. Vi gør kun i grøn, lyder det søvnige svar. Nå, okay. Mig og mine forventninger. Men så stå der og grøn ud til der kun er brunt tilbage. Jeg...
