Sommerferie = kollaps

Ugerne op til sommerferien.. Selv de mest enkle opgaver ligner sumpområder med mangelfuld skiltning. Hvis der er den mindste selvregulering involveret i løsningen af en opgave, orker jeg simpelthen ikke gå derud. Desuden ser det også ud til, at der ligger en ufremkommelig bjergkæde lige bag sumpen –

Utroligt, at det kommer bag på mig hvert eneste år. Denne træthed. Ugidelighed. Det er helt uventet, at vi har brug for at restituere.

Jeg er okay klog på en del områder, men når det kommer til overblik, kan det være bedst for alle, hvis nogen gider tage over. Jeg har fx glemt, at eftersom jeg har to jobs nu, skal jeg også have fri fra to jobs. Så da jeg fredag går på ferie fra hovedjobbet, kan jeg passende gå hjem og læse en lektørbog med deadline mandag. Og på næste mandag er der én mere.

Klik på bogen for at læse mere hos Gyldendal

Det hjalp overhovedet ikke på sagerne, at bogen er enormt interessant, for så begynder hjernen igen. Og det er meningen, jeg skal holde fri nu. Ikke finde på ting.

(← ← ← spændende bog om sammenhængen mellem hjerne (tanker) og krop (følelser), og at vi i bund og grund har evnerne til selvhelbredelse)

…Ikke fløjte ud af nogen tangenter, og overveje hvor spændende det kunne være at prøve at helbrede en eller anden egenskavank. Som sagt. Ikke ud af nogen tangenter. Overhovedet.

Mit hoved er atter rimeligt udfordret på det der nu. Nu’et synes på én gang alt for strammende, uopløftende og vanebundet og samtidig så sprængfuldt af muligheder. Fakta er, at jeg bare ikke har mere energi lige nu.

Og når nu’et er blevet sådan. En konstant indre summen. En indre trang til at sidde helt stille i parallelløb med et andet krav om bevægelse videre, fremad, væk.

Så er det tilbage til start. Ned og sidde. Knyt sylten. Tjek øjenlågenes lukkefunktion. Træk vejret. Ind. Pust ud. Ind, dybt ind, ind, ind og sukkende uuuud.

Og så tænker du ganske enkelt:

“Alt er præcis som det skal være”

Og nøjagtig som der står i føromtalte bog, så bliver du før eller siden helt rolig og overbevist om, at det virkelig er sandt. Du behøver ikke løbe efter noget lige nu. Fortiden kan du under ingen omstændigheder ændre. Fremtiden er der også i morgen. Ved at insistere på noget med tanken, får vi en følelsesmæssig reaktion, der aktiverer alt muligt spændende  i kroppen: gener, hormoner, nerveforbindelser – og dermed er kroppen i gang med at virkeliggøre, hvad der startede som en bevidst gentaget tanke i hjernen.

It’s a kind of magic.

At alt er præcis som det skal være. Du kan slappe af nu.

Bare slap af og træk vejret.

(Når du så er færdig, så hør Justin Timberlake, eller hva der får dine klokker til at ringe)

(Visited 7 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.