Post kærlighedskursus
Sådan ser en 43-årig dame ud, når hun har været på kærlighedskursus en hel weekend. Jeg har set fremmede mennesker smøge gamle historier af sig. Bare en enkelt historie fra hver. Og jeg har set dem begynde at lyse
Jeg har været på drømmerejse for at tilgive, og jeg har tilgivet min mormor i dag. Tilgivet hende at hun var en trold. Tilgivet hende at hun var så forbandet, så ulykkelig. Tilgivet hende at hun spredte sin ulykke som gift ned gennem generationerne.
Jeg havde en meditation, der kunne hele selv det mest nervøse hjerte. Jeg har et lidt småanstrengt forhold til meget vand af gangen. Men i dag skulle vi lukke øjnene og forestille os, at vi var et hav (eller måske var det noget jeg bildte mig ind, at jeg skulle, det er ikke til at sige)
Jeg startede ud på trygt vand med klukken omkring en badebro badet i sommer. Jeg var i Astrid Lindgrens svenske sommer med sol og lys og overskueligt vand. Og så gjorde jeg alt det, jeg ikke turde. Jeg satte fødderne mod pælen og skød ud i vandet. Åbne øjne og ud på det dybe. Lå en meter under overfladen og kiggede op på lys gennem vand.
Jeg badede atter nøgen en måneskinsnat forelsket og fuld og svømmede atter rygsvømning med hovedet først ind i badebroen, og det gjorde stadig ingen verdens ting. Så vendte jeg og dykkede ned i mørket. Sorte lange skygger kom og svømmede en tid ved min side, og dér var de, og det var i orden, og så svømmede de atter deres vej. Jeg rullede rundt, mens jeg betragtede undervandsstorme af blå fisk, og jeg vidste, at den orangeplettede vandslange ved min side ikke ville røre mig, den var bare på vej mod sin egen destination. Til sidst svømmede jeg op i lyset og flød på overfladen. Mine børn kom og flød rolige ved min side, og jeg tænkte kom bare, kom så og flere og flere mennesker flød ved min side, til vi var et bølgende menneskehav.
Kærlighed
Anbefales uden forbehold.
