Pistolen for panden
Så er det sådan, at jeg skal holde foredrag på min gamle arbejdsplads, Risskov Bibliotek. Jeg skal fortælle, hvad der er på den anden side af fast arbejde.
Jeg vil virkelig gerne holde det foredrag, men nu sker der jo så det, at folk rent faktisk er begyndt at bestille billetter, og det er jo herligt, det er så godt, men det kommer sjovt nok bag på mig, at det med at holde foredrag jo er for nogen.
At sige ja til det foredrag er nok den smarteste beslutning, jeg har taget, efter jeg sagde mit job op. Jeg har nemlig fået en uflyttelig deadline. Enten møder jeg op 6. november og fortæller, at der ikke sker en skid, når man siger sit job op, ud over at man bliver fattigere og finder ud af, at mennesket har brug for rammer om livet.
Eller også sørger jeg for at have noget andet at fortælle.
→ Billetter til foredrag på Risskov Bibliotek fås her: Livet på den anden side af fast arbejde
Gør det, der gør dig glad
I går fandt jeg en note om iværksætteri i mine papirer:
Indret din forretning så det bliver sjovest for dig, for så bliver det også sjovest for dem, der hænger ud med dig.
Helt køligt kan det sådan set blæses op på selve livet. Så lige nu er jeg i gang med at implementere to ting jeg holder meget af, i mit arbejdsliv som iværksætter: ord med skriveworkshop og musik med musikquizzer (det eneste jeg endnu ikke har grejet er, hvordan pokker jeg får biler ind i ligningen). Når jeg har skudt musikquiz i gang (mere om det i kommende indlæg) er næste forsøg Damesaloner. Jeg prøver rent faktisk at håndtere mig selv så fornuftigt som muligt og overholder (pt.) ‘én ny ting af gangen’.
Mit udkast til foredraget starter med en nederen mandag, hvor jeg simpelthen ikke kan finde gejsten. Jeg er ellers glad for mandage, men denne her er styg. Alt er oppe i luften. Jeg har sat første skib i søen, og det lå rigtigt godt på vandet. Jeg har flere tråde ude, og nogle af dem haler jeg ind. Men det er pisse hårdt konstant at skulle sætte rammerne for dit eget liv.
Og de der penge altså. Hvordan skal der nogen sinde blive nok af dem igen?
Om at gro en røv
Egentlig tænker jeg ikke på mig selv som én, der har røv nok i nederdelen til at være selvstændig. Jeg kan bare slet ikke lide, når andre kan bestemme for meget over for stor en mængde af min tid.
Og så må man jo gro en røv.
Jeg har opdaget, at jo mere fart jeg har på, des mere rocket bliver min musik. Dagens musikindslag er ikke for pophoveder, selvom guitaren er dejligt melodiøs.
‘Moonchild’ her er også super til nattekørsel på motorvej. Den passer til fremdrift på områder, hvor du ikke kan se ret langt frem 😉
