Noter fra en uerkendt perfektionist

… om at opdage ens perfektionistiske tendenser, hvor ødelæggende de er, få dem nogenlunde under kontrol og generobre sit liv.

Er du klar over, at den der ven med en masse evner men en eklatant mangel på sans for at fuldføre sine idéer måske er hårdt ramt af perfektionisme? Ved du, at man kan være så forhippet på at gøre alting helt vildt ordentligt, at man nærmest ikke tør gå i gang af frygt for at lave noget, der ikke er 100% (130) i orden? Jeg havde ingen anelse. Nu har jeg imidlertid været på få-styr-på-dine-perfektionistiske-tendenser kursus i seks uger. Det har til tider været lidt skræmmende.

For et par måneder siden begynder jeg at følge @selfmademonkey på Instagram på opfordring fra ældste veninde. Jeg kan sagtens se, at jeg har en del iværksætter fællestræk med Rikke Winther, som står bag profilen.

Til gengæld fiser det helt over mit hoved, at jeg måske er et prima eksempel på den type, hun coacher: perfektionisten.

Jeg er jo ikke perfektionist, vel. Se dog på mit hår, det sidder ikke ens to dage i træk. Det ville da være et sølle udtryk for en perfektionist.

Men fra tid til anden går vi jo alligevel lidt i dybden med noget, vi egentlig tænker er totalt irrelevant, og før jeg ved af det, sidder jeg og siger ‘tjek’ til det meste af ‘10 tegn på, du er perfektionist‘.

Hvis du ikke ved, hvad problemet er, er det svært at gøre noget ved

Rikke Winthers artikel ’10 tegn på, du er perfektionist’ starter sådan her:

1. Du udsætter, hvad du har planlagt, fordi du ikke føler dig “klar” (tjek)
2. Du er ubeslutsom, kommer let i tvivl og ender med at føle dig overvældet (tjek)
3. Du føler en vis tryghed i at føle dig overvældet (tjek, åh for helvede, det er sgu da ikke i orden)

På Instagram læser jeg, at hun skal bruge fire perfektionister til et nyt coachingforløb. Jeg har alt at vinde og har en indledende samtale med Rikke for at vurdere, om vi kan bruge hinanden. Hun lytter, og inden for en time har hun sat spot på mindst seks uhensigtsmæssige tankemønstre hos mig, der alle sammen hører med til det perfektionistiske mindset. Tanke- og handlingsmønstre der mildest talt spænder ben for mig.

Fx

• udpræget brug af overspringshandlinger
• tvivl om jeg overhovedet er i stand til at overholde aftaler med mig selv
• alt eller intet tankegang – hvis jeg starter dagen for langsomt ud, kan jeg hurtigt tænke, at så er det også lige meget med resten (hvilket jo er heeelt hen i vejret, men sådan tænker tænkte jeg altså
• bruge alt for meget tid på at researche i stedet for at tro på mine evner og viden og komme i gang
• gentænke, tribleredigere
• tvivl om mit bedste nu også er mit bedste (tilbage til gentænke)

Vi vil hellere sabotere vores planer end at risikere, andre opdager vi ikke er perfekte – og

føle skammen over det.

Men vi kan godt lære os selv at udvikle et mere konstruktivt mindset til at erstatte det

perfektionistiske med.

Rikke Winther – selfmademonkey.dk

Det urealistiske mål

Sammen med tre andre starter jeg på det seks uger lange coachingforløb ‘Fra perfektionisme til resultater’. Vi skal lære at identificere de tricks, vores perfektionistiske mindset bruger, så vi kan bearbejde dem.

Vi lægger ud med at skulle sætte os et urealistisk mål. Det gør man sådan her:

1. Find ud af hvad du gerne vil opnå på de seks uger (resultatet skal være målbart)
2. Læg så 50% oveni

Den opgave fik mig til at grine vantro og hensatte mig så i en tilstand af rædsel. Jeg er så vant til ikke at overholde aftaler med mig selv, at jeg da på ingen måde havde lyst til at lave en plan/aftale, jeg på forhånd vidste, jeg ikke ville kunne overholde.

Ikke engang hvis jeg aldrig lavede en eneste overspringshandling igen.

(Apropros overspringshandlinger har jeg selvfølgelig skrevet et vældig relevant ordbogsopslag om dem, læs med her).

Glæden ved en coach og med-lidende at spejle sig i

Det er seks ugers mentalt hårdt, udfordrende arbejde at erkende og bearbejde mange års selvdestruktive mønstre. Vi skal lære at lave ugeplaner, hvor vi er heelt nede i petitesserne. Og det skal vi, fordi mennesker med et perfektionistisk mindset som udgangspunkt aldrig oplever, at noget er helt færdigt (læs ‘godt nok’). Det betyder faktisk, at en perfektionist aldrig rigtig har fri. Der er altid noget, vi burde have gjort (bigger, better, faster).

Det er ret alvorligt med de ugeplaner. Det er ikke nok at notere ‘Opdatere hjemmeside, 60 min’. Jeg skal notere præcis hvad, der skal opdateres på den time, og hvor lang tid jeg forventer, hvert delelement vil tage. Det er skide irriterende og enormt lærerigt.

Hver uge har vi en times solocoaching, og det er helt nødvendigt. Der dukker løbende ting op, jeg skal kæmpe gevaldigt med, efterhånden som jeg begynder at udfordre min hjernes status quo.

Om søndagen har vi fælles Q&A på Zoom, og vi kan desuden lytte til de andres coachingsessioner. Det er en god fornemmelse. Ikke at være alene. Ingen af de kvinder jeg er i selskab med, er uintelligente. Vi har bare levet med nogle selvlærte beskyttelsesstrategier, der mildest talt ikke er hensigtsmæssige. Fordi jeg kan spejle mig i de andre, er det nemmere at acceptere, at det ikke er HELE MIG, der er noget galt med. Hvis jeg absolut skal være efter mig selv, kan jeg nøjes med at klandre mine (mere eller mindre ubevidste) mentale strategier.

6 uger og en livsomvæltende opdagelse senere

Mønstre vi har oparbejdet til perfektion og ageret ud fra i årtier, er ikke sådan at få bugt med. Det tager tid. I dag skal jeg sætte crowdfundingen til min kommende roman op. Noget, der er ekstremt vigtigt for mig, og jeg har allerede udskudt starten af flere omgange. Jeg prøver at have tålmodighed med og omsorg for mig selv. Det er jo faktisk sjældent set, at man bliver mere entusiastisk af hele tiden at få skæld ud. Og mine gamle forsvarsmetoder er helt tændte NETOP fordi, det her er så vigtigt for mig.

For halvanden måned siden satte jeg mig et urealistisk mål. Målet indeholdt tre områder. Jeg skulle redigere romanen færdig, så redaktøren kunne komme i gang med den endelige redigering. Derudover skulle jeg være en hel masse her på bloggen og Instagram.

I det øjeblik jeg formulerede målet skriftligt, skete der et skift. Det blev meget tydeligt, hvad jeg egentlig havde lyst til at arbejde med, og hvor jeg havde lavet en målsætning ud fra en eller anden idé om, at ‘sådan gør man’. Jeg havde bildt mig selv ind, at jeg gerne ville noget, jeg egentlig ikke tænder på. Og så kunne jeg passende have nederen over, at jeg ikke overholdt en aftale med mig selv. I stedet for at undersøge hvorfor, jeg ikke overholdt den.

Romanen ville jeg. Med en plan og nedskrevet deadline (og en coach til at tjekke op på mig, jow jow) blev den redigeret færdig på tre uger. Uden (ret meget) ballade med mig selv, er den nu gennemskrevet og afleveret til redaktørens hjerne.

Nu vil jeg poste dette indlæg, spise en for stor portion af min just optøede chili con carne, lave yoga for en god ordens skyld. Så vil jeg tage en dyb indånding, prøve at preppe mig selv og så går jeg i gang med crowdfunding. Mere om den senere.

---

Lyder det her lovlig bekendt så tjek Selfmademonkey aka Rikke Winther ud og lær mere om perfektionistiske tendenser:

Selfmademonkey.dk

---