Forventninger

Substantiv ǀ bøjning: -n, -r, -erne

Forventning betyder at for-vente. Du venter på noget, der endnu ikke er sket med en idé om, at det vil ske. Måske endda bør ske.

Du kan forvente dessert, høflighed, fødselsdagsgaver, et godt liv, retfærdighed etc. Men du kan også have negative forventninger: at du aldrig får den lønforhøjelse, motorcykel eller bliver i stand til at meditere.

I denne tidsalder har forventning fået en negativ konnotation, og menneskets ører tudes fulde af, at du skal lade være med at forvente noget. Ellers sætter du dig selv op for skuffelse og lægger pres på andre / situationen. Den indstilling til forventninger er en forsimpling af dimensioner.

Forventning er også at glæde sig på forhånd. Mennesker der er gode til at holde deres humør oppe, er gode til at glæde sig før, under og efter en begivenhed. De ganger simpelthen glæden op. Hvis du ikke må forvente noget, så mister du muligheden for 1/3 glæde. Hvilket selvfølgelig også er en forsimpling, men du forstår, hvad jeg mener.

Selvfølgelig forventer du noget. Punktum.

Selvfølgelig forventer du noget. Du er et menneske, ergo har du forventninger. Forventninger til livet, til dig selv og de andre (se Andre mennesker). Ikke at have forventninger kan læses som ligegyldighed, mens for store forventninger kan føles som et pres. Herefter handler det så om at manøvrere i egne forventninger. Det er ikke optimalt at forvente, at et andet menneske vil redde dig eller gøre dig til verdens lykkeligste. Det er til gengæld okay at forvente, at dine medmennesker gør deres bedste, med det de har at gøre med i en given situation. Så justerer du løbende dine forventninger efter behov baseret på en situations udvikling og andres reelle opførsel. På den måde kan du om nødvendigt nedjustere dine forventninger og undgå alt for stor skuffelse senere.

Det er meget moderne, at ’ingen forventninger’ bliver smidt på bordet som krav i opstartsfasen på en ny relation, der potentielt kan lede til en form for forhold. Hvis du er i modtagerenden af den formulering, tænker du måske, at det sørme er modent at italesætte det med det samme. Du mener heller ikke selv, at forventninger fører noget godt med sig.

I den anden ende af skalaen hører du dit nye bekendtskabs ’ingen forventninger’, som at hun/han ikke har tænkt sig at gøre en indsats her. Har du det ikke sådan, så siger du, at ikke alene er du fan af forventningens glæde, du mener oven i købet, at en vis forventning vil få begge parter til at strenge sig bare en anelse an. Hvilket vist aldrig har skadet nogen.

Under alle omstændigheder er det godt at have styr på og forståelse for dine forventninger og være åben omkring dem. På den måde har dine omgivelser en mulighed for at sige fra, hvis de ikke kan eller vil leve op til dit forventningsniveau.