Voksenmareridt (sb, -et, -ene)
Et voksenmareridt er ofte præget af stagnation, overanstrengelse, udpræget mangel på eller alt for meget af noget.
Mareridtet forbindes med monstre, men det klassiske monster forekommer som oftest i børnemareridt. Som voksen er du normalt (se Normal) ikke længere skræmt af tanken om et sylespidst, dobbeltradet tandsæt og krogede kløer, der borer sig ind i din ankel. Eftersom du har levet et langt liv uden at se andre monstre end dem, der til forveksling ligner andre mennesker (se Andre mennesker), er langt de flestes reptilhjerne nu indstillet på, at monstre af store-tænder-masser-af-hår-typen, behøver du ikke frygte.
Ergo må den voksne hjerne finde på noget andet at ryste sin vært med.
Voksenmareridtet handler ofte om, at du ikke kan komme frem, videre, ud af stedet. Noget forhindrer fremdrift. Bilen går i stykker. Et træ har valgt at lægge sig tværs over den eneste vej til din destination (som det selvfølgelig er livsvigtigt, du når frem til, og du er altid allerede for sent på den). Du cykler og cykler op af en bakke, der aldrig ender. Aldrig, siger jeg dig, og dine lår er ved at brænde sammen i nylonbuksen.
Nylonbuksen kan i sig selv være nok til et helt voksenmareridt.
I et voksenmareridt forstår folk ikke, hvad du siger, hvis nogen overhovedet hører efter.
Du skal bruge 2 x 24 timer i døgnet, hvis din planlægning skal kunne udføres. Det hjælper så ikke, at du cykler i det uendelige op af den samme bakke.
En anden variant er ting-forsvinder-mareridtet. Det kan dreje sig om penge, mobilen, vante omgivelser, dit tøj, dine tænder eller chancer du troede, var dine.
