Om…………

Velkommen til, jeg er Christina. Det er mig, der skriver her.

Jeg er årgang 71. Har to små mennesker tilknyttet. Tue på 13 og Aviaja på 10. Bosat nord for Aarhus.

Jeg skriver. Skønlitteratur, notesbøger og lister.

Sommeren 2018 opsagde jeg mit job som bibliotekar. Det var blevet for hårdt arbejde at skulle finde al gejsten i mig selv. Jeg plejede at elske mit job, så det syntes jeg, en anden skulle have chancen for.

Nu går jeg hjemme og tænker over, hvem jeg gerne vil bruge min energi hos, og hvem der kunne tænkes at have brug for mig.

Imens hører jeg alt det musik, jeg kan nå på døgnets vågne timer.

Dyrker yoga.

Og går ture med Sally som er en Labrador Retriever på syv.

Det er planen at udgive min første roman “Lysere dage” senest i 2020. Faktisk passer 2019 mig bedre, men ting tager jo tid.

Elsker

Musik, ord, rapsmarker, grønne kornmarker plettet af røde valmuer, rislen i en bæk, lyden af regn mod (helt tæt) teltdug, Ørslev Kloster, smukke træbroer over vandløb, at hulke/grine over film, solsortens aftensang, at få en ny ven, og beholde den gamle, katedraler, når folk fanger joken, den perlende latter nogle børn har, at danse, indisk/mexicansk/asiatisk mad, sushi, bacon, ok jeg elsker mad, især den slags andre har lavet, mit arbejde, at min ex og jeg er nogen af de bedste til at være skilte forældre jeg nogen sinde har set, vampyrhistorier, store klassiske amerikanske biler, når folk er søde ved hinanden, at gå til ro mellem to snorkende unger og vide at jeg på et tidspunkt har handlet, så jeg aldrig mere er alene, smukt tøj, når noget/nogen kan få mig til at sukke dybt, magi og mod.

Elsker ikke

Vilde dyr holdt i skak af lille mand med pisk i cirkus, store sandheder, at blive tysset på, den gennemsnitlige danske tøjstil, mine fordomme, byture ved julefrokosttid, oliven, bålrøg, folk der kun kan tale om sig selv, respons a la ’det kunne jo have været værre’.. hooold nu kæft med at negligere andres smerte, stankelben, små sko, at blive glemt, at føle mig ensom, kujoneri – i mig selv og i andre, det her hårløse pis,  politikersvar; når folk starter med at svare ja, for så at arbejde sig hen imod det egentlige nej, at gøre noget man egentlig ikke har lyst til for så at bitche over det bagefter, magtmisbrug.


Opdateret 21. januar 2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.