Taknemmelighedsdagbog maj 19
Det har ikke været til at overse i år. Min energi svinger simpelthen i forhold til årstiderne. Efter at have været pænt uinspireret i årets første måneder, blev det hele lysere i april. Nu er det maj, og jeg har det som om, jeg er fået en injektion med drive. Er du sviller, det er jeg taknemmelig for.
Solsorten
har valgt at synge aftensang og eftermiddagssang og morgenhymner i et af træerne uden for mit vindue. I dag kiggede jeg op og så den i silhuet mod blå himmel. Jeg MÅ have set solsort i den vinkel før, men det er første gang, jeg bemærkede, at halen arbejder med i sangen. Den vippede i takt, eller måske fungerer den som pedalen på klaveret, der giver en bredere lyd? Tænk at have øjne, der opdager nye ting ved det allermest velkendte.
Min søn, Tue, blev nonfirmeret i søndags. Det var en dejlig hjertevarm dag, og han tog alt opmærksomheden – og talerne – i stiv arm. Jeg er taknemmelig for ham. Taknemmelig over de gæster vi har, der opfører sig så venligt. Taknemmelig for min bror, der var meget sjov som toastmaster. For den tale han holdt til Tue om, at de elskede ham. Basta. Taknemmelig for at Tues far og jeg arbejde godt sammen om alt det, der skulle planlægges.
Et skrivebord bland andre mennesker
I denne måned er jeg begyndt at have arbejdsdage på OfficeLab i Lystrup. Jeg har haft et par mandage derovre, og det er godt for arbejdsmoralen at komme ud blandt andre mennesker. De kan jo for pokker SE, hvis jeg YouTuber den, så jeg er nødt til at arbejde.
Højtlæsning puster liv i tekst og menneske
Jeg er taknemmelig for at være inviteret til at læse op til landsbyens mini festival i lørdags. Jeg læste op af mine ordbogsopslag og nogle sider fra den roman, jeg skriver sådan on/off på. Jeg er helt vildt taknemmelig for hende, der grinede på alle de rigtige steder. Også der, hvor jeg selv havde glemt, at det var sjovt. Hendes latter gjorde atter teksten levende for mig. Jeg er taknemmelig for, at jeg sagde ja. Fordi jeg faktisk bliver atterglad for det, jeg har skrevet, når jeg hører det fortalt.
Her følger introen til bog nummer to (FAQ: Hvad skete der med bog nummer et? FAQ: Den leder efter et forlag).
The Modern Life of Pia – introduktion
Yoga Jens har slået knude på sig selv. Ben filtret om bøjede arme. En hel lang mands kropsvægt hviler på brune tonede arme.
”Det er her vi skal ende”, siger han, og jeg kan komme i tanke om så mange stillinger, jeg hellere vil ende i.
Yoga Jens har bedt os sætte os i skrædderstilling og bare lytte. Suge ind. Han ligner en på 26, men jeg kan ikke længere bedømme folks alder, hvis de er ret meget under 40. Han har brede skuldre, men er alt for tynd.
”Grundstenene i yoga er åndedræt og balance, men hvis vi ikke får opbygget styrke, vil vi aldrig komme her, hvor jeg er nu.” Manden fortsætter introtalen på hovedet, og jeg tænker på hvem ’vi’ er, og hvis jeg er en del af det ’vi’, har jeg aldrig haft intentioner om at ende lige der. Han kyler om sig med volapykord, som måske er indiske ord for yogapositioner, måske nogle han selv har fundet på. Man ved det ikke. Bla bla bla kutjamatja bla bla Mountain Pose. Nu snakker han sørme også engelsk.
”Yoga får dig helt ind. Ind i essensen af det, der er dig,” Yoga Jens holder verdens længste pause, mens han insisterer på at kigge hver og én af sine proselytter bydende alvorligt i øjnene. Mine øjne vil himle over alt det føleri, men jeg forsøger at blive en bedre version af mig selv og bekæmper trangen. Det resulterer i at yogamesterens øjne møder mine, mens de skeler vildt af anstrengelse.
Hver gang jeg forsøger at opføre mig moderat, ryger jeg direkte i infight med mig selv. Det er derfor, jeg er her. På begynderhold i yoga. For at få ro på. Jeg ved ikke lige med det med essensen. Ærligt, tror jeg ikke nogen får noget godt ud af, hvis jeg bliver mere mig.
Nu skal vi presse tommelfingrene mod langemændene, bare et let pres, tåger han videre og lægge hænderne til hvile på knæene.
”Luk øjnene og prøv at mærke at du sidder her lige nu. Giv dig selv en mental high five over at være startet til yoga.” Jeg har lyst til at give ham en gave, der kan mærkes i nyrerne. Det tager jo simpelthen for evigt at komme i gang.
”Nu er vi lige stille lidt”, nynner bløddyret. Jeg sukker dybt og tænker på det møde, jeg har i morgen med en kunde. De sælger rockabilly tøj og gadgets online. Min kontaktperson hedder Willem. Er høj som bare fanden. Brede skuldre, sort hår og skæg ud over det hele. Og muskler. Verdens sødeste hollandske accent. Fast i kødet. Hvis han gav det mindste tegn, hoppede jeg på ham. Jeg har tænkt over det. Konsekvenserne tårner sig op, men han er et kongeeksemplar af en mand, og jeg er så frygteligt sulten. Det er år siden jeg har været så lækkersulten på noget som helst.
Hele holdet har skiftet stilling. Vi ligger nu på alle fire, og skal skiftevis skyde ryg og svaje det bedste vi kan. ”Husk vejrtrækningen!”, Yoga Jens kigger saligt op i loftet og alle tanker om sex forsvinder, da jeg ser ham skyde ryg. Godt nok er jeg bredt orienteret, men en mand skal ikke ligge på knæ og gøre sig til på den måde.
Sjældent har jeg bevidnet noget så akavet.
*uddrag slut*
