Om at stå fast over for sorg

You may also like...

2 Responses

  1. Chanett Babette Simonsen siger:

    Jeg står desværre i modsatte position. Har mistet alt for mange og alt for meget af værdi. Er overtrænet i at håndtere sorg, smerte og tab. Men kendes desværre alligevel alt for godt den position du har fundet dig selv i, den uempatiske! Ikke fordi jeg ikke kan føle med andre, ikke fordi jeg ikke kan tåle at jeg ikke kan hjælpe, men fordi mine forsvarsmekanismer brager igennem for at beskytte mig for mere lidelse. Ikke nødvendigvis min egen, men belastningen af med-lidelsen. Grim som jeg er, kan jeg tage mig selv i at negligere andres sorg, OMG hvor jeg hader at opdage når jeg gør DET. Heldigvis kan mine automatiske forsvar stadig kæmpes ned af min fornuft, men tænk hvis jeg endda blev et rigtig asshole af at være for udmattet til at tage mig af andres sorg, den tynger jo trods alt mindre hvis den deles. Gud bevare Danmark, og empatien!

  2. Christina siger:

    Men der ligger også en del selvbeskyttelse i det, Chanett. Det GØR der. I sidste ende kan vi alligevel ikke bekæmpe andres smerte for dem – det bliver de nødt til at gøre selv. Men man kan stå ved siden af og række dem nye våben, når dem de har er slidt op 🙂
    Så det er med at huske, at for at kunne stå der og agere væbner, bliver man nødt til at holde pauser hvor man selv lader op. Fordi meget smerte er meget udmattende at være vidne til.
    Og så vil jeg sige til dig som du udmærket ved, at du måske synes du OPFØRER dig grimt i sådan en situation, men du ER ikke grim.
    Basta.
    Kram til dig og HURRA fordi du stadig står op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.