Søndagsoprydning
Finder en ældre seddel, hvor jeg har skrevet “Nogens mor har fået en kæreste”…
Og det var godt nok en vild oplevelse at blive kæreste med en efter at have fået børn med en anden. Jeg ved ikke med dig, men enlig mor var sørme ikke noget, jeg gik og forestillede mig i NOGEN dagdrømme om fremtiden.
Og jeg har drømt en del.
Da jeg så har vænnet mig til at være i en uventet fremtid, så havde jeg på ingen måde gennemskuet, at denne kæreste så ikke var en keeper.
Hvilket vil sige, at nogens mor nok på et tidspunkt får en kæreste.. mere…
Jeg ved godt, at det er meget normalt. Men normalt er vel i virkeligheden altid en tilvænningssag?
Så jeg sidder der i fantastisk søndagsvejr på terrassen og stornyder at det endelig er tid til bare ben. Nyder soltørrende vasketøj. Nyder alt det grønne og frodige, at have tid til en bog og kommer til at tænke på det, der stod på den seddel og på mulige fremtider og på at have noget at spejle sig i.
Overvejer at omskrive Snehvide, hvis mor jo helt klart ikke er død, hun er bare flyttet for sig selv. Når prinsen bøjer sig for at kysse med damen i glaskisten, farer en slank hånd frem og lukker sig om hans strubehoved på særdeles ugæstfri facon. – Man spørger fandeme om lov først, hvæser hun, som slet ikke er død, men ved at optage et installationskunstagtigt indlæg til sin YouTube kanal. Nu jeg er ved det.. Snevide bor sammen med syv mænd i en ikke nærmere defineret tidsperiode. Mon ikke hun er gået hen og har fået godt gammeldags vænnet sig til (mindst) én af dem og ikke er en dyt interesseret i nogen prins?
Måske lidt for meget reality-tv over den version til at jeg selv kan holde den ud? Jeg arbejder videre med hende…
Nu vil jeg tilbage til ‘Odinsbarn’ og læse mig fra en dejlig søndag helt ind i mandag.
Og til dig – en dejligt sunget sang 🙂
