Menneskemøder

Menneskemødet
Publiceret i Aarhus Onsdag Nord uge 14 2016

Forrige lørdag var jeg ude at gå tur med en fremmed langs Skæring strand. Gåturen var arrangeret gennem den aarhusianske afdeling af gruppen Menneskemødet, som er en gruppe for nysgerrige mennesker, der har lyst til at udvide deres horisont. Det var en lærerig oplevelse. Helt uventet lærte jeg, at mennesker har rytmer.

Og fra tid til anden får vi lov at prøve underet – at gå en tur i takt.

 

I februar falder jeg over en annonce på Facebook. Forfatteren Bo Østlund reklamerer for noget, han kalder ’Menneskemødet’.

Menneskemødet er helt kort to fremmede, der mødes til et par timers gåtur og en snak. Det er ikke en date. Det er som udgangspunkt ikke meningen, man skal ses igen. Man mødes, ser hvor samtalen vil hen, går og taler sig til varmen og skilles så igen.

Selv har Østlund i årevis hængt sedler op i sin brugs og efterlyst folk til teater- og gåture, samkørsel m.m. Nu udbreder han ideen om gåture med fremmede via sytten grupper på Facebook, så andre kan få glæde af den.

Jeg har gået flere og flere ture de seneste år. Det er nok sådan en voksen dame ting. Jeg har opdaget, hvor perfekte gåture er til at få luftet godt ud i tankevrimlen. Fra tid til anden bliver der så plads til nye tanker, og så vil jeg gerne have én at følges med. Da jeg læste om Menneskemødet, var det som en gave til mig, og jeg lagde straks planer for at slå en gåtur op, som en fremmed forhåbentlig havde lyst til at dele med mig.

Det var der heldigvis en, der gerne ville.

Vi aftalte tid og sted, mødtes og skridtede så ud langs vandet.

Jeg havde forestillet mig en gåtur med højtflyvende filosofiske samtaler om livet og verden og meningen med det hele. DET HELE simpelthen. Eventuelt et møde med et menneske, der politisk var himmelvidt fra mig, så vi kunne få os en ordentlig diskussion, og skilles lige så uenige som vi mødtes.

I stedet finder jeg os grundlæggende enige om det væsentlige og med jordnære samtaler om ham og mig i verden.

Jeg kommer hjem luftet og tilfreds med at have prøvet noget nyt. Så begynder det langsomt at arbejde i mig. Hvad jeg lige har oplevet.

Det kan være besværligt at gå tur med andre. Nogen afpasser man konstant skridt med, og det føles mest af alt som en akavet polka, hvor vi tilsyneladende ikke hører samme musik. Nogen trækker op foran, andre falder bagud. Samtaler kan hakke, først lidt, så meget, for så at gå helt i stå. Andre gange skøjter de hen over enhver mulighed for fordybelse, som havde vi noget væsentligere, vi skulle nå.

At gå denne tur er en lise. Vores skridt passer. Jeg behøver kun trække en anelse til venstre, så drejer han af. Vi skiftes uden tøven til at gå forrest, når stien bliver smal.

Mere end noget andet lærer mit Menneskemøde mig, at en gåtur kan vise rigtig meget om det menneske du går med.

Min gåmakker og jeg havde en grundlæggende livsindstilling til fælles. Vi insisterer begge på det gode, på at der skal være plads til alle og på at være glade i livet, som det ser ud lige nu, inklusive sorte huller, fejlskud og misforståelser.

Og jeg tror det var derfor vi gik så godt sammen.

Find gruppen Menneskemødet i Aarhus på Facebook.

Menneskemøder landet over her.

 

(Visited 17 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.