Lyden af afstødte blade der tumler ned gennem grenene er tør. Et af dem går efter mit øje. Hey, hvad blev der af gule og orange nuancer til at sætte udsigten i brand?, spørger jeg, panderynket.
Vi gør kun i grøn, lyder det søvnige svar.
Nå, okay. Mig og mine forventninger.
Men så stå der og grøn ud til der kun er brunt tilbage. Jeg skal nok bevidne det. I er her. Jeg er her. Endnu.
Men når jeg går i seng, sover jeg med brun, rød, orange og gul og en morgen vil de også være der, når jeg vågner.
(Visited 13 times, 1 visits today)