Kunne vi bare danse?

En overgang havde jeg en ven som kun gik i sort. Det stod også virkelig godt til hendes rødmalede, stramme page og fine hud. Selv som ganske ung havde hun en fed lejlighed, var altid totalt kølig og hørte sort musik. Hun havde ikke så meget tilovers for forvirring.

Jeg gik måske nok i sort tøj, men jeg var forvirret. Længselsfuld og konstant omgivelsesforbløffet. Ville egentlig bare helst danse.

Jeg har det stadig sådan.

Kan vi ikke bare smide uniformerne og danse?