Sikkert ikke i dag
På sådan en fri fredag kunne man hente kosteskaftet. Gaffatape det til kroppen så det flugter rygraden.
Man kunne tage et par dybe indåndinger, dem der skulle til, men ikke for mange så man ender svimmel og forpustet.
Man kunne tage sin tvivl og frygt og pakke dem pænt og sende kufferten til det sted, hvor peberet gror. Men så skulle man i så fald hurtigt beslutte, bare beslutte sig, for et sted, og ikke begynde at google, hvor det sted så er, hvordan peberplanten egentlig ser ud.
Man skulle også passe godt på ikke at lade sig distrahere yderligere af, hvordan en peberplantebonde mon ser ud, om man kan leve af den slags, og om det er en flerårig afgrøde, hvordan peber høstes, og hvordan beslutter man sig nogensinde for at blive peberdyrker og findes den slags i kvindelige udgaver?
Heldigvis kan man jo stå op og google, så et kosteskaft kan ikke forhindre, at man glemmer, hvorfor man har knirkende tape om kroppen i første omgang.
Man kunne vide bedre, kende sine omveje og lade kosteskaftet sidde hele dagen i fald det begyndte at virke.
Man kunne beholde det på i seng og satse på at vågne som en anden med militærret ryg.
Sandsynligvis ender man på terrassen med ord om rygrad i stedet for at udvikle en.
