Glad og naiv

En låner sagde noget til mig som har sat sig fast. Han sagde, at han bare gerne ville have lov til at være glad og naiv, om det var så forkert?
Jeg havde for travlt med at være høflig og morsom. Jeg havde min rolle på, hørte ikke ordentligt efter og fik ikke SET ham. Det ærgrer mig. Jeg vil gerne vide, hvordan én der har det sådan også kan se ud.

Så. Du. Jeg spoler tilbage. Stopper med at vitse og ser på dig lidt i stilhed og rummer, at du lige har tilbudt mig ekstra information, som de færreste bare sådan deler ud af. Og så svarer jeg, at jeg ikke kan komme på en bedre måde at møde livet på. At det er mere end i orden med mig. Jeg fanger dit blik og giver dig mit aller bedste blændende smil.

Nu sætter jeg mig ind i den lyseblå og kører mod Ørslev Kloster. Et af verdens bedste steder at skrive og mærke efter.
Jeg tager agurkeplanten med mig. Jeg fik den forleden af verdens nok sødeste biologer med formaninger om, at den skal vandes og gødes og plejes og bindes op.
Sådan en gave forpligter, og jeg blev så glad. Skulle jeg så komme i tanke om andre jeg aldrig fik smilet ordentligt til, så må jeg øse det hele ud over min agurkegave.