Ex på den seriøse måde

Og så er man allerede på den anden side af første år som enlig mor. Som ex på den seriøse måde. Ex-husejer. Ex-kernefamiliedeltager. På sådan et år lærer man et eller andet. At man kan læse to bøger på to dage fx. Men at det ikke er så tit man gør det.
At man godt kan være totalt lykkelig alene samtidig med at de manglende små menneskebørn trykker mod organerne som en lille konstant murrende sult.
Hvis man ligger med ryggen helt tæt op af sofaen som er lige så gammel som ens nye liv, føles det næsten som at ligge i ske, og man kan godt kramme bamser og puder i mangel af menneske. Det kan man faktisk godt. Og bamser og puder har den klare fordel, at de altid er klar på at kramme.
Man vil ikke have noget at gøre med cykelreparationer. Det vidste man også godt før, men nu ved man det på en helt anden måde. Man vil til enhver tid betale for at slippe for nærkontakt med gummislanger. Desuden er cykelhandleren så kæk. Så sker der da lidt.
Nu ved man også, at man godt kan lave en bolledej til køleskabet og bage friskbagte boller hver morgen. Bare der ikke er nogen der ville ønske man var den slags kvinde der godt gad gøre det. I samme boldgade har man lært at man kan lave en kylling/karry suppe der smager ret tæt på den man før i tiden tog alene på Café Kindrødt over en bog.
Forholdet til ens bil bliver tættere, mere personligt og følelsesladet, nu hvor der kun er os to til at holde sammen på den.
Endelig har man lært at ingen dør ved at man skriver sine tanker ud. Ikke endnu i hvert fald. Eller så vidt vides.
Men nu holder man selvfølgelig også helt vildt igen.