Sjælland – Ølland
Jeg kommer fra en almindelig kernefamilie med to stk. voksne og to tilhørende børn. Etplans villa, ligusterhæk, græsplæne, undulat efterfulgt af gadekryds, efterfulgt af katte, garage, veludstyret tilbygget værksted, en kæmpe birk ved starten af indkørslen og et par kirkegårdsplanter ved gæstedøren. Alting var meget trygt. Og ordentligt.
Tilsammen havde mine forældre 17 søskende + de halve. Alle bosat på Sjælland. Min mor og far emigrerede til Jylland før jeg eksisterede, for at starte nyt og måske også lidt for at slippe for alt det roderi, der hører med til store familier.
Fra tid til anden skulle vi så til Sjælland. Kadetten blev pakket, min lillebror og jeg gjorde vores bedste for at slå hinanden ihjel på bagsædet, indtil far vendte sig om og råbte meget, meget højt. Dér kan jeg bare sige, at historien har tendens til gentagelse, nu er det bare mig der knurrer fra forsædet.
Emigranter på weekendbesøg
Farmor boede i et lavloftet gammelt hus med stokroser op af de hvidkalkede mure og en fantastisk gynge som jeg har tilbragt mange timer på. Jeg har også tilbragt mange timer på husets eneste toilet med en bog for at få fred, men det var senere.
To af min fars granvoksne brødre boede her også. Den ene havde sit værelse i den ene ende af huset. Jeg kan faktisk ikke huske hans seng. Jeg kan kun huske et mørkt rum med reoler proppet med LP’er. Denne onkel sendte blandede kassettebånd til min fortabte, emigrerede far med det resultat, at jeg i dag kan synge med på en hel del Herman Hermits og Rolling Stones. Beatles blev altid optaget over på egne bånd i fuld længde.
Ude bag ved i et lille aftægtshus boede en anden onkel. Man kom ind i en lille gang (også mørk) hvor der stod et par kasser med Tuborg. Til venstre lå værkstedet, til højre min onkels rum. Hvis vejret var dårligt, hentede jeg min far og hans brødre i værkstedet, når der var mad. Nogen gange sad de udenfor på bænken. Så hentede jeg dem der. Der er rigtig mange ting i sådan et værksted, man kan bruge til at åbne en øl med. Eller en sodavand. For han var rigtig sød, min onkel, til også at knappe noget op til os børn.
Når vi var hos farmor havde de voksne nok i sig selv. Kvinderne forsøgte at tømme vandhanerne for vand til kaffe i køkkenet. Mændene fortrak til et eller andet sted med øl. Bag ved huset om sommeren. Ind i onkels mørke hule om vinteren. Når man lader børn klare sig selv, begynder nogen af dem at se. Hvad skal man ellers give sig til?
Alene i en flok
Onkel B var den første jeg sådan rigtigt lagde mærke til som menneske. Jeg noterede mig, at han stak ud i selskabet. At de andre nogen gange talte til ham som om han havde sagt noget helt åndssvagt, selvom jeg ikke kunne se, hvad det var, der var så meget anderledes end det de andre sagde. At han talte på én måde først på dagen, og en anden senere, når brødrene havde drukket mange øl hurtigt, for at de ikke skulle nå at blive varme i solen på bænken. Hans blik var som udgangspunkt vendt mod jorden og mod det uendelige, når Tuborgflaskens bund blev vippet mod himlen. Men jeg kan huske han så mig ind i øjnene, når han rakte mig en nyåbnet citronvand. Hans øjne alvorlige, når de ramte mig.
Som barn stiller du dig ikke kritisk an til de voksnes øl. Det er bare sådan, det er. Ligesom man altid bliver spurgt, om man har husket passet, når man er kommet med færgen fra Jylland. Hver. Eneste. Gang.
Jeg ved ikke, hvorfor han drak. Jeg har set mange grunde til at drikke. Kedsomhed, usikkerhed, fordi det er sjovt, fordi resten af selskabet gør det, smerte, ensomhed, fordi verden simpelthen er for tung at bære, fordi hvorfor ikke?
Jeg ved ikke om han følte sig ved siden af, eller om jeg projicerede, fordi jeg følte mig ved siden af.
Måske var øl bare det bedste han vidste?
I så fald stod han op til og gik i seng på sin bedste ven, mens dagene, bedøvede, listede sig forbi ham og hvad end det var, han ikke ville mærke.
