Eagle Andersen

2 Responses

  1. Tina Westermann siger:

    Godmorgen.
    Sikke en dejlig måde at starte en ny uge på. Navne er lige mig. Jeg går meget op i navne. Det er vigtigt hvad man hedder, for navnet er en stor del af ens identitet.
    Da jeg gik i skole, var jeg sikker på at jeg aldrig kunne blive kæreste med hverken Ernst, Gorm eller Hugo. De navne kunne jeg overhovedet ikke lide.
    Jeg var sikker på, at når jeg fik mine fire drenge, så skulle de hedde navne som begyndte med A, B, C og D. Jeg blev aldrig helt afklaret med hvad D skulle hedde, men de andre lå helt klar.
    Nuvel, jeg fik ingen drenge, så det blev aldrig til noget.
    Min mormor havde også noget med navne, for hver gang hun havde skrællet et æble (hun skrællede det i spiral, så det blev et langt stykke), så smed hun det på gulvet. Så skulle vi tolke hvilket bogstav skrællen lå og lignede, og hvis det var mig der var “på”, så blev det altid et T. Det betød, at jeg ville blive gift med en hvis navn begynder med T.
    Han hedder Torben, og vi har været gift i 35 år.
    Det har altid været en kæphest for mig at folk skal stave mit navn korrekt. Jeg hedder Tina, og ikke Tine, Tinna eller noget helt fjerde.
    Mit efternavn bliver også tit til mærkelige ting; Westerland, Vestermand og såmænd også Østergård.
    Jeg er døbt Tina Anni Andersen. I skolen, hos lægen og til spejder, blev jeg altid kaldt Anni, og måtte rette det et utal af gange. At jeg hed Andersen betød, at jeg altid var den første der skulle vaccineres, den første der skulle dit og dat.
    Jeg orker næsten ikke at nævne at efternavnet også giver mig associationer til noget dysfunktionelt i min opvækst, men det er det jo. Det er den der følelse af, at man er født ind i den forkerte familie.
    Jeg gik hen og blev så skidetræt af mit navn, og kom så til at tænke på, at jeg jo også har et fædrende ophav, som jeg godt nok først mødte da jeg var 25 år.
    Men hans efternavn fandt jeg pænt, så det snuppede jeg og fik slettet mit mellemnavn ved samme lejlighed.
    Tina Westermann, stod der på navneattesten engang i 1976.
    Det har jeg været tilfreds med lige siden. Jeg var også lige omkring nogle andre efternavne i familien jeg kunne tage, men gad hverken at hedde Jespersen eller Jørgensen. Der er intet i vejen med de navne, men så kunne jeg lige så godt blive ved med at hedde Andersen.
    Der var et enkelt ret pænt navn i periferien af familien som jeg overvejede, men det er uløseligt hægtet op på kriminalitet og virkelig dårligt liv her på egnen hvor jeg bor, så…….
    Der er dog nogle få ulemper i forbindelse med at hedde Westermann, for vi er ikke så mange. Vist omkring 400 i hele landet. Tina Westermann er der fire af.
    I Tyskland vrimler det med Tina Westermann´er. Når jeg googler eller tjekker på facebook når jeg aldrig igennem alle sammen. Mange af dem ser så pokkers sportstrænede ud, men de kan jo have giftet sig til navnet. Fodbold og ski er der meget af, og en hel by har en masse forretninger og firmaer der hedder noget med Westermann. (Note to self: Sommerferieide).
    Man kan ikke skjule sig når man har mit navn. Man er kendt alle vegne. På godt og ondt.
    Da jeg arbejdede som socialrådgiver, var jeg nødt til at have hemmeligt telefonnummer og adresse.
    Det var lidt uheldigt, for det var også i de år jeg skrev utrolig mange lejlighedssange, og hvordan skulle kunderne finde mig?
    Det løste sig.
    En af ulemperne er man selv skyld i, fordi man er med i mange facebookgrupper og den slags. Jeg har lige været i udlandet, og pludselig er der en person som jeg aldrig har mødt før, der begynder at kommentere mine opslag om hækling på facebook. Fint nok. Man SKAL bare tænke sig om hvad man skriver på facebook, for det når vidt omkring.
    Hvis jeg skal ringe til nogen og spørge dumt, så bruger jeg min mands efternavn. Det kan for eksempel være hvis jeg skal spørge THansen om noget med en bildims, som alle andre kvinder og mænd garanteret ved i forvejen. Så ringer jeg og siger “Goddag, det er Tina Jensen”. Så kan ekspedienten ikke pege fingre ad mig, for der er alligevel en del flere med det navn end med mit.
    Min mand hedder stadigvæk Jensen, for han hævder, at han til sidst er den eneste der hedder Jensen i hele verden.
    Han har dog også et mellemnavn som han bruger on and off.
    Der er måske noget om snakken med at Jensen er ved at uddø, for der er museer der giver gratis adgang, hvis man kan dokumentere at man hedder Jensen. Det var en anden snak.
    Nu har jeg været i nærkontakt med nogle vatpinde, og sendt mit mundskrab til Texas. Jeg går og venter på at få at vide hvor jeg stammer fra. Jeg har også givet dem tilladelse til at søge efter slægtskab, så måske dukker der nogle nye navne op jeg kunne vælge?
    Jeg tør slet ikke begynde at tænke på hvilke.
    Når jeg er på ferie i Italien, tror de altid jeg er indfødt, men jeg kan kun sige kulinariske ord og høflighedsfraser.
    Jeg har dog noget med det land. Jeg elsker italienske biler, italiensk mad, italienske solbriller, tøj, tasker, vejret, mændende 😉 og hele den fede historie der gennemsyrer landet får jeg aldrig nok af.
    Min hobby-mail hedder funcinetto. På italiensk hedder hækling uncinetto og med et F foran bliver det hele lidt sjovere.
    Kærlig hilsen
    Tina (måske Funcinetto fremover) Westermann

    • Christina siger:

      Det er sjovt at tænke på, at du skiftede navn for så længe siden og nu er klar til at fylde noget mere på. Jeg kan godt lide tanken om, at navnet ikke er stationært, men noget der kan forandre sig. Ligesom bærerne af navnene jo gør.
      Jeg er helt enig i, at navne betyder noget. Om man føler sig hjemme i det. Jeg har altid haft det som om der manglede noget. Dit svar er egentlig meget beroligende i forhold til, at man jo altid kan fylde mere på eller fjerne noget igen 😉
      Jeg overvejer lige nu, om jeg skal ringe til en masse mennesker og præsentere mig, for at øve det nye navn :D:D
      /KH Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.