Ordveksling på morgenstrand

Jeg parkerer ved stranden og kigger nysgerrigt over mod autocamperen med en enlig cykel bagpå. Det trækker i mig efter at være på tur og vågne op til måger, bølgeskvulp og nyt. Idet jeg smækker bildøren i, dukker en mand frem med en sammenkrøllet øldåse i hånden

Det bliver torden i dag, siger han, og peger mod skyer og dis. Men det er uacceptabelt, for jeg skal have atten børn til fødselsdag og vil under ingen omstændigheder have dem indenfor på samme tid

Så vi udveksler sætninger. Mest ham. Sådan er det tit. Så smiler jeg til

Jeg skal lige hen og se lidt ud over vandet, inden jeg skal på arbejde. Og så håber jeg ikke, det bliver til noget med den torden. Det gør det ikke, siger han til afsked, det tordner aldrig der, hvor jeg er

Det er verdens fedeste løgn med ham og den torden

Den mand er i dén grad på flugt fra et uvejr

Og hvis han havde talt lidt mindre og lyttet lidt mere, ville jeg måske have fortalt ham, at i længden kan man alligevel ikke køre hurtigt nok