Drømmen med dig

Jeg træder ind i et stort lyst lokale. Lakeret gulv ligger åbent, solbeskinnet og klar til dans. Og der står du. Vi skrider ud i en gammeldags wienervals. Jeg skal lige kapere, at vi er sammen, at vi er alene, at vi danser standarddans, at du er så glad og let. At du lyser, at jeg godt kan slappe af nu, godt kan lade dig føre.
Du er ikke så bred her som når vi er vågne. Måske fordi du har smidt det, der tyngede dig. Hvornår har du smidt det der tyngede dig? Var der én bestemt der hjalp på det hele mon.
Jeg gør mig sådan umage. Samler alle mine kræfter for at slappe af, for at forstå at vi er glade. Sammen. Endelig. Dér i dine arme kæmper jeg, for det er så tæt på nu. Vi er stillet op til pardans og selvom det er usandsynligt, hvad er chancen, at vi begge har wienervals med i bagagen, rustne og baggrundsforskellige som vi er, så kan jeg jo se du er klar, mærke det kun er et spørgsmål om tro, så flyver vi over det dansegulv.
Vågen ønsker jeg bare, at du er så glad, som jeg drømte dig.