De sure kærlighedsfrugter – livet med teenagere
Så går vi der, hjemsendte, og prøver at få det bedste ud af en tovlig situation. Imens bliver vi stadig mere fremmede for verden og måske os selv. Det begynder at stramme lidt til. Kun at have den nærmeste familie at prøve kræfter af på er lige i overkanten, når man er i karantæne med teenagere.
Jeg kan umuligt være den eneste, der har koncentrationsudfordringer pt. Det er hundesvært at arbejde med børn hjemme. Med to teenagere under taget er der hele tiden én, der har brug for bekræftelse, eller at jeg lader som om, jeg er usynlig. Eller også bliver jeg distraheret af det evigt søvnige spøgelse, der kun kommer ned for at stirre dødt ind i køleskabet og sukke over indholdet.
Det er virkelig utroligt heldigt for afkom, at deres forældre er totalt kærlighedsdopede. Hvis nogen som helst anden, der boede hos mig på gratis kost, fri adgang til at skrive ting på indkøbslisten og næsten daglig rutefart til Netto efter forsyninger opførte sig sådan.. well, så ville de blive fjernet fra adgangen til mit køleskab. Enten ville de få ny adresse eller også ville jeg.
I det hele taget er teenagere en fremragende test af, hvor stærk din kerne er. Altså hvor meget tror du på, at du er et helt i orden menneske? Du kan nemlig godt blive i tvivl om din eksistensberettigelse, når dine samboere som udgangspunkt ser på dig med skepsis.
Alt det du burde
Sønnen på 15, det er ham med zombieblikket på indholdet i køleskabet, taler mest til mig om det, jeg burde gøre anderledes. Det seneste problem ved mig er, at jeg ikke selv kunne skifte til vinterdæk på min bil. Faktisk gad jeg ikke. Jeg har fikset en vaskemaskine for fanden, jeg kan det meste, jeg er bare så træt af at skulle kunne alting. Han synes faktisk ikke, man burde kunne kalde sig voksen uden at have lært at skifte dæk.
Jeg prøver at afværge ved at foreslå, at han lærer det, og så slipper jeg helt uden om? Men det gælder ikke. Til gengæld mener han godt, man kan blive voksen uden at lære en my tysk. Det er jo i teorien også korrekt. Jeg ved bare ikke hvor fedt det er at spilde timer hver uge på ikke at lære noget. Men hvad ved jeg. Det jeg tror, jeg ved, kan jeg selv få lov at rode med. Der er ingen bonus for erfaring her. Lige meget hvad du tror, du ved, så gælder det ikke for en 15-årigs liv for ’det er ikke sådan, det er længere, mor”.
Et langt stykke hen af vejen har han jo ret. Du kan ikke bare overtage andres erfaringer, du er nødt til at gøre dig dem selv.
Han er jo på ingen måde hverken første 15-årige eller første generation for den sags skyld, der totalt afviser ’jamen en dag står du måske og skal BRUGE tysk / matematik / fysik’.
Jeg lader ham være.
Alt det du burde lade være med
Min datter fylder 13 lige om lidt. Hun lytter (stadig) til mine erfaringer (giv hende tid, hun rammer evig-skepsis-punktet om 2 sek), når det kommer til menneskelige relationer. Hun synes, jeg synger for meget, for højt, for upassende steder. Generelt burde jeg aldrig være hverken halv eller helnøgen (the horror!!) ikke engang i mit eget hjem. Jeg siger desuden pinlige ting om hende foran andre mennesker. Den sidste er accepteret, det gør jeg, og jeg lover at skrue helt ned for at sige ting foran andre.
Da jeg var på hendes alder, magtede jeg ikke så meget ved mine forældre heller. Værst var det, hvis de skilte sig ud, og nu bestiller jeg ikke andet end at være en mor, der skiller sig ud. Så jeg prøver at imødekomme hende i det små. Når det er rimeligt.
Jeg kunne bare godt tænke mig, at kunne være mig i mit eget hjem. At det var sådan en skepsisfri zone beboet af folk, der selv købte ind, tog ansvar og aldrig kunne finde på at bede mig skrue ned (også for musikken).
Det forsømte forår
Dagens underlægningsmusik er fra TV2. Jeg har genhørt dem en del på det sidste og bliver altså lidt trist når Steffen Brandt synger om de unge;
Og så hygger de sig med dans og musik fester og fodbold og matematik
For sådan burde det være. I stedet kan nutidens teenagere ikke komme i træningscentret. De skal tage test for at holde nytårsfest. De kan ikke komme af med alt dét deres forældre alligevel ikke forstår, har ingen at spejle sig i og bokse hormoner med, fordi skolen foregår online.
Jeg er med på, at vi passer på hinanden, men mennesket er et socialt væsen. Jeg overvejer, hvad vi vil lære af dette verdensomspændende eksperiment ud i ensomhed og familiedynamik.
Jeg vil nu gå hen og stirre tomt ind i køleskabet. Se om der mon sker noget, hvis jeg sukker højt og længe nok. Pøj pøj med en ny uge. Må guden for balance være med dig.
crowdfunding – bliv investor
Kan du lide, hvad du læser, og kunne du have lyst til mere? Til og med 7. februar kan du blive forfatterinvestor og bakke op om udgivelsen af min debutroman ‘Lysere dage’.
En crowdfunding virker sådan, at du investerer i mig og mine ord. Betaler du 250 kroner nu, ankommer Lysere dage på din adresse, når den udkommer i uge 11 2021.
Klik på billedet for at læse uddrag fra bogen og se hvordan du kan eventuelt kan støtte <3 ↓↓
22
