Brevtjenesten. Et brev om hvorfor

Hjortshøj 7. juni 2015

Kære du
 
’Hvorfor’ skrev du til mig.
Jeg ved ikke hvorfor.
Men jeg ved at hvorfor har sin tid og så skal man stede det til hvile.

Hvorfor gør dig til et offer eller fastholder følelsen af at være et offer. Et offer for noget eller nogen. Gør dig magtesløs.

Hvorfor gror, hvis du giver det opmærksomhed. Det kan gå fra et lille hvorfor, der handler om en helt specifik ting, til at æde sig ind i dig hvor du pludselig er i tvivl om alt. Dine grundholdninger, dig selv, dit værd.

Når du står og er ved at kvæles i hvorfor, når du slynger det ud i verden, så lader du verden bestemme, hvordan du skal føle.
Måske findes der også gode svar derude, som du kan nikke til og tage til dig.

Men jeg går ikke ud fra at det er sådan et hvorfor, jeg har modtaget fra dig.
Jeg går ud fra, at ingen af de svar du får er tilfredsstillende, at det vækker dig om natten og gør ondt i dit bryst.

Hvorfor er som en afart af sorg. Det kommer i bølger.

Man bliver nødt til at se på hvorfor som noget der er giftigt i for store mængder. Et lille hvorfor er i orden.

Men hvis du har fået et svar, er det så rimeligt at spørge igen? Og igen?
Var svaret ikke godt nok? Knuste det ikke tvivlen i dig og blæste den væk?
Reddede svaret ikke noget og gjorde dig glad igen med et knips?

Så der står du og får enten ikke noget svar eller også hjalp svaret bare ikke.
Hvorfor dukker stadig op sammen med lyden af vækkeuret. Midt i en sang. Når du rører ved dit barn.

Det vedvarende hvorfor er mistillid og modstand mod at acceptere tingenes tilstand. Modstand mod at komme op igen, komme videre, komme igennem. Så længe hvorfor får lov at komme brasende ind i dine stuer er du fange.
 
Du bliver nødt til at tilbagekalde invitationen.
 
Du bliver nødt til at tage magten over dine følelser hjem igen. Stå godt fast på begge fødder, lukke øjnene og sige, jeg ved ikke, hvorfor, og jeg vil heller ikke slås med dig mere. Det skete. Jeg lever med det. Jeg agter at leve bedre og bedre.

Samtidig med at du øver dig i at vise hvorfor hen til døren, når det dukker op uanmeldt, kan du beslutte, at nu hvor du ikke længere spørger hvorfor udad, så spørger du indad om der er noget du selv kan gøre.
Hvad ledte frem til det hvorfor, der piner dig?
Hvis skæbnen bare har ramt dig ud af det blå, so be it.
Men hvis det ikke er noget helt uden for din kontrol. Hvis dit hvorfor kommer af at blive rystet i din grundvold fordi verden pludselig har vist sig at se anderledes ud end du troede.
End du håbede.

Tag den hjem.

Hvordan deltog du selv? Er du tilfreds med din medvirken frem til dette hvorfor, som kom til at fylde så meget i dig? Gjorde du selv dit bedste, med hvad du nu kunne og havde at give af? Ville du gøre det på samme måde igen?
Eller er der noget du ville ændre. Gøre bedre. Er der noget du helt sikkert ikke ville gentage, hvis du fik chancen for at gøre det om i lyset af det du ved nu, som du selv har magten over, så gør det anderledes nu. Lige nu. Start med det samme. Hvis du har været sødere end du havde lyst til. Stop. Ser du, at du aldrig rigtig gad hive din kærligheds flag helt til tops i flagstangen? Så gå i gang. Lige nu.

Det hjælper mig at se på hændelser i mit liv som læring. At det jeg udsættes for skyldes at der er noget jeg skal erfare. Det betyder ikke at oplevelserne bliver mindre smertefulde. Jeg har mine egne ’hvorfor’ som forfølger mig. Men det er nemmere at acceptere. Fordi jeg tror, der er en grund. Der er noget jeg skal lære.
Måske kan det også virke for dig?

Tilbage til at mærke fodsålerne mod jorden og følg kærligt hvorfor ud.
Vi ved godt, når vi ikke kan få et tilfredsstillende svar, selvom vi spørger HVORFOR ti gange mere, tyve, hundrede.

Og så skal det hvorfor stille og roligt følges hen til døren, mens du messer:
Jeg ved ikke hvorfor. Du kan ikke blive ved med at komme uanmeldt på denne måde og spørge mig. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil finde et svar, der giver mening nok, og jeg hverken kan eller vil beskæftige mig med det lige nu. Måske aldrig mere. Jeg vil have du går nu og lader mig være i fred.
Og så lukker du døren.
Og gentag..

♥