Brevkasse: Findes der noget godt i alle mennesker?
‘Findes der noget godt i alle mennesker?’, spørger Ihope i brevkassen
Kære Ihope
I mange herrens år håbede jeg også på, at der var noget godt i alle mennesker. Jeg kunne ikke engang håndtere tanken om konsekvenserne, hvis der ikke var.
Men det føltes som en kamp mod vindmøller. Verden syntes at have et rigtigt trist modtræk parat, hver gang min idealisme og mit håb fik svinget sig op i nye højder.
Jeg er en kæmpe fan af at vise hinanden omsorg og medmenneskelighed. Det gælder også mennesker, der umiddelbart ikke opfører sig hensigtsmæssigt i min bog.
Og jeg tror på muligheden for redemption hos langt de fleste.
Det gør jeg, fordi jeg ofte kan se det meget ulykkelige menneske bag dets tåbelige handlinger. Samtidig håber jeg på egne vegne, at jeg kan få lov at være en anden end summen af de fejl, jeg har begået. Og her vil jeg altid mene, at vi som individer og samfund skal gøre vores bedste for at hjælpe til, så der kan vælges en anden vej.
Men jeg er for gammel til at kaste mig ud i håbløse redningsprojekter. Der findes folk, der ikke kan se, at de har brug for at blive reddet. Hvem er jeg så, at prøve at få dem til at ændre retning?
Når vi accepterer andre menneskers valg, og holder op med at kæmpe for at de skal være anderledes, så kan vi begynde at se på forholdsregler i stedet.
Hvad sker der inde i dig, hvis du giver slip på tanken om, at der er noget godt i alle mennesker?
Tanken om at der findes noget godt i alle, giver dig et ansvar for at lede efter det og nogle gange, kan du komme til at lede i meget lang tid. Den slags kan gøre et følsomt, håbefuldt menneske meget trist.
Jeg ved ikke om potentialet for godhed kan udraderes totalt i et menneske, der har fået alt for mange slag af livet. Til gengæld synes jeg, vi har set talrige eksempler på mennesker, der har udført gerninger flertallet ville kalde onde, men som angrer og finder en anden måde at være i verden på.
Kærlige, velmenende mennesker er nødt til at turde SE. En gang imellem fødes et menneske som er helt enormt ubehageligt. Som ikke vil nogen noget godt. Se det som når et andet menneske fødes uden hørelse. Der er sket en forskydning i byggeprocessen, og noget er ikke helt som forventet.
Når vi bruger kræfter på dem, der ikke evner at forstå, at andre menneskers tanker og følelser også har betydning, bør det handle om at minimere de skader, de uvægerligt vil forvolde.
Det er vores handlinger, der tæller. Vi begår alle fejl. Vi tager forkerte valg, sårer andre fysisk og psykisk. Men for de fleste af os, er det et valg. Vi vælger ord, der gør andre triste. Bruger ord der splitter op i stedet for at samle. Sætter os selv først.
Min søn blev nonfirmeret for et par uger siden. Egentlig havde jeg allerede foregrebet dit spørgsmål i min tale til ham:
Mennesker består af en masse forskellige ting.
Vi har forskellige evner og styrker. Vi består af større eller mindre dele kærlighed, glæde, surhed, misundelse, drilleri, træthed, følsomhed og røvbanen.
Nogle mennesker er kun en lille smule røvbanan.
Andre er røvbanan hele vejen igennem. Undgå de sidste, men giv dig tid til at finde ud af, om et andet menneskes indre røvbanan faktisk er til at leve med, fordi de har nogle andre sider, der langt opvejer det, der ikke er så fedt ved dem.
Ihope. Det er en lettelse at holde op med at håbe på godhed i alle. Brug alt dit håb og din omsorg der, hvor der er en modtager.
Lad røvbananerne være i fred og giv dig selv fred.
Tak for et tankevækkende spørgsmål.
Christina
