Altid sove på en god idé

Under en meget lang og sen snak med kæk ven om livets og især kærlighedens genvordigheder får jeg den fremragende idé at prøve at genvinde tabt mand ved at sende ham de erotiske noveller han er hovedperson i.
Med alt for lidt søvn i øjne, der uden tvivl glinser af desperationens glade vanvid, trasker jeg gennem natten mod postkassen og dumper al min længsel gennem sprækken.
Morgenen er fyldt med grus og en gryende følelse af katastrofe. Nattens gerning står nonchalant lænet op af døren og undgår mit stadigt mere stirrende blik.
Så spurter jeg.
’Jeg kan ikke udlevere et brev til dig, selvom du siger, det er dig, der har lagt det i postkassen’. Postmanden lader ikke engang, som om han beklager. ’Sådan er reglerne. Du kunne jo være hvem som helst’. Han er ved at lukke den brune sæk om nattens desperation, som nu er nydeligt pakket væk og erstattet med en helt ny skrigende en af slagsen.
’Prøv lige og hør’, puster jeg. ’Jeg skrev noget ud i nat og øh, ja, det er ikke så godt at sende det i dag, selvom det virkede sådan i nat’. ’Nej’. Den dumme lille mand gider ikke engang kigge på mig. Han løfter sækken ind i bilen og har allerede hånden på bagsmækken. Jeg vurderer hans størrelse men beslutter, at jeg nok er for utrænet til at få slået ham helt ud, inden han får gjort modstand. ’Okay, vent, du bliver nødt til at høre på mig. Jeg har sendt nogle øh historier til én som jeg ikke burde sende den slags til’, hostehvisker jeg. ’Jeg skulle have sovet på det, det er slet ikke mig at sende den slags’. ’Hvad står der i dem?’, fniser regelrytteren. Nu alt for interesseret.
I sidste ende laver vi en bytter. Han bryder reglerne. Jeg giver ham mine ord.
Jeg har erhvervet hårfarve og meget mørke øjenbryn. Anlagt læbestift og købt bruncreme der bør kunne dække min skam et par år. Fået farvede kontaktlinser. Jeg flytter til adresse ukendt med mit nye navn. Jeg skriver stadig, men nu kun under pseudonym – mandligt – og aldrig noget min mor ikke må læse. Jeg har kun forsigtige venner.
Jeg bliver aldrig sent oppe igen.
Det skal nok gå.