Aladdins lampe

Er vi bange for at drømme om guld og grønne skove?
Hvis vi er, hvorfor så?
Er det for meget at bede om? Hele molevitten. Er det for grådigt? Falder verden sammen over os og begraver os i smerte, hvis vi ønsker det hele?
Er det for frækt?
Er vi angste for os selv? I tvivl om egne evner til at håndtere, hvis honningen bare flyder. Kan vi overhovedet finde ud af at dyppe tæerne i det, smøre os ind i det, plaske hvinende rundt og ligge tavst i det og suge det ind?
Er det for naivt? Har vi hørt for mange gange at sådan er verden ikke indrettet? At vi ikke kan få det hele? Er vi blevet formet til påpasselige væsener, der konstant afvejer hvad vi ønsker os, når nu vi ikke kan få det hele?
Vi blev ikke født sådan. Vi skrålede og skreg til vi fik hvad vi havde brug for. Vi tænkte ikke over hvorfor. Om vi havde fortjent det.
Hvad hvis livet er som Aladdins lampe? Hvad hvis alt vi behøver at lære er at finde ind til hvad vi rent faktisk har brug for og så bede om det?
 
Aladdins lampe
 

(Visited 49 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.