Vi ved jo ikke hvilke kampe der er tabt på forhånd?

Jeg har lige gentaget mig selv. Lod mig lokke ind i noget, jeg ellers havde prøvet af.

Eftersom resultatet tidligere var et gevaldigt rap over fingrene, skulle man tro, at jeg var blevet klogere.

Oooog nej.

Vidt åbne øjne. Lige ind i ilden.

mistakes

Og et øjeblik dér tænker jeg, om jeg mon er dum? (når faktisk at tænke himmelråbende naiv før jeg får stoppet mig selv).

Men den vej gider jeg faktisk ikke gå af, for med Jacks ord:

 

2016-02-19 22.48.52

 

Fordi engang..

.. taber jeg en ven, jeg elsker højt. Hun går og lader mig klare mit livs værste bølgegang alene. Lader mig slås alene med min vrede, sorg og tvivl, om jeg overhovedet kan elske – og elskes, ikke mindst.

Jeg har lange samtaler med min tabte veninde for at prøve at forstå. – Jeg ved godt, jeg ikke er fejlfri og det er du sateme heller ikke, siger jeg til den tomme stol. Men jeg kunne godt leve med de ting, jeg ikke synes er super fede ved dig. For jeg elsker dig. Jeg har besluttet at tage hele pakken. Hvorfor kan du ikke gøre det samme?

Men stille og roligt, gennem vreden og sorgen, sniger det sig ind på mig. Forståelsen af hvad kærlighed er. Hvad den indebærer. Jeg elsker hende lige meget hvad. Hun er gået, der er ikke så meget, jeg kan gøre ved det. Jeg elsker alligevel. Kærligheden er ikke afhængig af noget. Den ér bare.

Og på en fuldstændig omvendt måde lærer hendes exit mig en helt fantastisk lektie, jeg ikke vil være foruden.

Så da hun rækker hånden ud og spørger, om jeg har lyst til at tage den igen, siger jeg ja. Jeg har levet uden hende i mit liv. Set at det kan jeg sagtens. Men hvis jeg har et valg, så har jeg virkelig ikke lyst.

Det er ved at være længe siden. Det er svært at starte igen. Efter nogle forsigtige åbninger bliver vi enige om, at den eneste måde vi finder frem til hinanden igen er ved at gå vejen.
Så det gjorde vi. Begyndte at gå.

Og det er dét jeg tænker på nu, hvor jeg endnu engang har givet et menneske en chance til. Tænker på, at jeg jo prøver igen, fordi nogen gange går det godt 🙂

Jeg kunne vælge at slå mig selv i hovedet med ikke at være for klog.

I stedet vælger jeg at se på hende som ganske enkelt forstørrer min verden. Hende som gik og som kom tilbage. Hende som jeg også valgte at åbne døren for. Jeg kunne have sagt nej. Været stædig, tænkt jeg ved jo bedre, ageret brændt barn, puttet med min forsmåede kærlighed.

Jeg sagde ja.

Vi tager chancer. Nogle gange har vi tabt på forhånd. Andre gange vinder vi en af de helt store gevinster, inklusive ømme punkter, irriterende sider and all.

Vi ved jo ikke hvilke kampe, der er tabt på forhånd.

Så jeg gør det nok igen.

Vidt åbne øjne.

Lige ind i ilden.

(Visited 23 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.