Velkommen til (præstationsangst og perfektionismekuller)

Det er længe siden jeg erkendte, at jeg gerne ville have en blog igen. I et par år har jeg fyret en del ord af ovre på Facebook. Og det har været trygt og godt, men også en anelse utilfredsstillende, og jeg har fra tid til anden følt mig til den anmassende side.
 

Men nu er jeg så her. I gang.
 

Det tog mig meget, meget lang tid at finde ud af hvordan bloggen skulle se ud.

Da dét var nogenlunde på plads, insisterede jeg på at rode med plugins og kode jeg ikke ved nok om, og jeg er stadig ikke tilfreds. Men nu er jeg løbet tør for undskyldninger. I hvert fald undskyldninger jeg selv kan holde ud at høre på.
Men jeg vil da lige dele hvad der sker inden i mig, når jeg skal gøre noget, jeg virkelig gerne vil og som jeg håber, andre også vil bryde sig om.
 

Bekymringsliste

  • Går jeg død på hvad jeg skal skrive når jeg nu har blog?
  • Hvad nu hvis et eller andet crasher og jeg ikke kan fikse det, hvor uprofessionelt vil det ikke lige se ud
  • Hvorfor skulle nogen gide læse med
  • Hvad nu hvis folk synes der er lige lovlig mange ‘jeg’er’ og det også er pisse irriterende at jeg poster musikvideoer hele tiden
  • Vil nogen overhovedet have et brev mon
  • Tænk nu hvis 100 gerne vil (ahahahaha, gisp)
  • Mon nogen melder sig til nyhedslisten
  • Hvad nu hvis der kun er fem (mine venner, min mor) der besøger min blog – om ugen – og ingen kommenterer eller liker noget som helst
  • Hvorfor nægter jeg også at målrette bloggen og enten skrive betragtninger ELLER digte ELLER bare vise musik (jeg kan ikke engang holde mig til én musikgenre), for jeg har læst at man ikke må forvirre sin læser

 
Forestil dig du har syet en fin, fin kjole til en fest (forudsat du enten er a) kvinde b) crossdresser ellers forestiller du dig, at du har købt et herre nice, maskulint outfit). Du er mega glad for den, den får dig til at have det godt, når du har den på. Men så begynder du at tænke over, om du overdresser helt vildt, hvis du tager det tøj på til festen.
Det er der jeg var indtil i dag.
Der er kun én ting at gøre ved den slags, og det er trampe lige hen imod det – og så er man igennem.
 

Jeg har flyttet nogle af de ting jeg tidligere har skrevet på Facebook med herover. Håber noget af det falder i din smag.
 

Hvis du ikke er typen der surfer rundt på diverse blogs for at se om der er nyt, men gerne vi have at opdateringer kommer til dig, kan du tilmelde dig mailinglisten ovre i højre side. Så kommer der en mail, når der er nyt på Ennybesked.dk.

pointer-right

(Visited 10 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.