Ulidelige utålmodighed

KontaktannoncerFor nogle uger siden blev jeg ramt af et anfald af utålmodighed. Det var så voldsomt at det satte sig fysisk. Jeg kunne ikke sove. Mit hoved var ved at eksplodere. Kroppen blev stiv og umedgørlig. Jeg drak mængder af vand svarende til små indsøer, fordi det før har kureret hovedpine. Prøvede at tale mig selv til rette, men det var svært, for jeg måtte opgive at finde ud af, hvad jeg egentlig kunne gøre for at dulme uroen.

Jeg hørte så, at når man er tæt på at opnå noget, kan det pludselig blive helt ulideligt at skulle vente længere. Det tog det værste. Jeg havde vel brug for lidt trøst. Eller et fix. Alt efter perspektiv.

Så sent som i formiddags slog jeg ud med hænderne og sagde at tingene bare syntes at stå stille. Ingen fremdrift. Det føltes utåleligt at skulle opfinde alting selv bare et minut mere.

Men måske er det rigtigt, at utålmodigheden er størst, når en opsparing er tæt på at blive udbetalt? For i dag har jeg min første klumme i lokalsprøjten. Det er noget nyt. Det er sjovt – og udfordrende, fordi det ligesom er mig ud over det hele. Og så er det faktisk beviset på, at jeg ikke skal sætte alt i gang selv (tak Helle H).

Vi er nogen der får Aarhus Onsdag om tirsdagen. Ellers kan min første klumme om Kontaktannoncer læses her.

 

(Visited 7 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.