Togture

Jeg skal på kursus i weekenden og ungerne skal besøge mormor i Vejle. Det er første gang de skal køre alene med toget. Jeg kan lige så godt sige at den yngste føler sig svigtet og den ældste synes jeg er dybt uansvarlig.
Nu er jeg selv sådan én der tjekker den relevante togafgang omkring tusind gange inden jeg skal af sted. Og pladsbilletterne er altid knuget i hånden. Jeg ved ikke rigtig om det er erfaring der gør det eller manglende tillid til at jeg ikke svæver væk på vej et eller andet sted hen og pludselig sidder alene på endestationen i en mørk bus, mens chaufføren er inde i chaufførskuret for at få sin kaffe.
Totalt nederen fætter ikke at invitere mig med ind, egentlig. Især når nu lyset i bussen slukkede da han gik.
 

Men tilbage i toget. Jeg elsker at køre i tog. Det var sjovere dengang man kunne købe kaffe ved rullebordet, men stadigvæk. Jeg læste næsten alle mine lektier i toget, da jeg gik på Biblioteksskolen i Aalborg. Og med min lektiemoral, er det klart turene med DSB, jeg kan takke for min eksamen.
Jeg har også lyst til at fortælle ungerne hvor sjovt det er at sidde og bare betragte de andre passagerer. F.eks. har jeg haft den vildeste optur af at sidde i firmandsgruppe med tre ret tatoverede fyre på udgang.
For ikke at tale om alle de sider man kan nå i sin bog.
 

Men man ser det alt for tydeligt for sig. Børnenes vantro blikke mens jeg prøver at sælge en togtur med hvor skønt det er at få styr på sine lektier, læse romaner og hænge ud med banditter.
Så jeg erkender, at jeg nok er præcis lige så mærkelig som de påstår og beslutter, at vi ikke behøver trampe rundt i det. Tager morhatten på og sælger den med snacks og tryghed jeg-følger-jer-ind-på-plads-og-mormor-henter-jer og i-kan-jo-altid-ringe, Ipad og Anders And blad.
Men alligevel.. alle de sider man kan nå i sin bog.

 

(Visited 7 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.