Tålmodighed (sb. –en)

Evnen til at tåle ventetid / prøvelser i et roligt sindelag.

Tålmodighed er et elastisk begreb. Samme person kan beherske tålmodighed, når det gælder om at opøve en kompetence, f.eks. at forstå komplekse begreber eller lære at spille nogenlunde hæderligt guitar, men ikke eje et gram tålmodighed med ventetid i en bilkø. Det er også helt normalt, at man kan være tålmodig med andre menneskers udvikling, uden at have den mindste forståelse for sin egen.

Det modsatte ses også (se Nederen type B)

Tålmodighed er i vid udstrækning tillært. Babyer ligger ikke roligt og venter på søvn/mad/varme. Babyer græder og vil tilfredsstilles pronto. I takt med den fysiske vækst undervises det nye menneske i at vente. På mad. På opmærksomhed. På at få ordet. På kys.

Så går der årtier, hvor tålmodighed er noget, mennesket har lært at prise. Eller kaste over skulderen. Alt efter gemyt og socialiseringssucces.

Tålmodighed er en dyd siges det, men samtidig er for meget tålmodighed dumt. Du sætter dig fx til at vente på, at alt falder på plads inden for kærlighed, venskaber eller karriere på trods af gentagne tegn på, at hverken den udkårne eller chefen synes, du er fjong, top dollar, måske ikke engang bare sådan helt okay. Du venter helt utroligt tålmodigt. Intet bliver bedre. Den slags tålmodighed dur kun for buddhistiske munke. Og det dur kun for buddhistiske munke, fordi deres mål netop ér tålmodigheden (se Urealistiske forventninger).

Resten af menneskeheden kommer ingen vegne uden tålmodighed + handling.

Områder hvor tålmodighed er på sin plads (altid med forbehold, se Forbehold):

  • børn
  • sårede/sårbare sjæle
  • folk/dyr der ikke ved bedre
  • undervejs med ny evne, eller forbedring af en eksisterende
  • områder hvor du ikke har magten til at ændre noget
  • dig selv (se alle ovenstående)

 

Gem

Kede sig (fast udtryk, kommer af Kede; vb, -r, -de, -t)

At kede sig betyder, at man befinder sig i en (s)tilstand, hvor man 1) ikke kan finde på noget (interessant, lystfyldt, meningsfuldt) at beskæftige sig med parret med en rastløs om end ofte diffus trang til at ændre denne situation, og/eller 2) at være i gang med en handling, der synes ligegyldig eller ørkesløs (se Ørkesløs).

Sætningen ’Det er sundt at kede sig’, er brugt i mere end et par millioner børneberigede familieenheder og det bare sidste weekend (det gælder enhver weekend, lige meget hvornår den ligger).

Flere videnskabelige undersøgelser understøtter denne lommedyrkede forældrepåstand, idet kedsomhed faktisk viser sig at føre til nye idéer. Selvfølgelig kan det modsatte også siges at være tilfældet, idet aktiv udførsel af én idé ligeledes ofte medfører yderligere idéer.

Generelt gider mennesket ikke kede sig. Vi gider heller ikke andres kedsomhed. Tidligere brugte man ofte; ’kloge mennesker keder sig aldrig’ som fast vending og automatisk afværgereaktion, når nogen var (for) åbne omkring deres kedsomhed (se Krævende). Imidlertid er det i dag nærmest at betragte som en politisk ukorrekt vending, idet man hermed kan komme til at antyde, at personen der keder sig, ikke er for klog (se Upædagogisk).

Det er alment accepteret, at de færreste keder sig for evigt. På et desværre ikke nærmere defineret tidspunkt vil de fleste få en idé til en handling, de i det mindste har et minimum af interesse for at udføre, om ikke andet, så for bare at føle et eller andet, der ikke er denne træge fornemmelse af tomgang. Det kan fx føre til overvejelser om, hvorvidt man lige så godt kan prøve noget nyt og indgå i samtale med én af de amerikanske mandlige individer, der på diverse sociale medier forsøger at skabe illusionen om en kommende meningsfuld udveksling med ’Hi, you busy?’

Tanken om hvorvidt man egentlig virker som en magnet for ørken-camouflage-klædte amerikanere iført seriøs kæbe fører imidlertid til en langt bedre idé, og før man ved af det, skriver man ordbogsopslag om kedsomhed og amerikanske kæber og understøtter dermed både videnskabens og forældres pseudo-ditto påstande om kedsomhed.

 

Overspringshandling (-en, -er, -erne)

En handling af mindre betydning, som udføres i stedet for det, man egentlig havde sat sig for. Overspringshandlinger udføres for at udskyde ting, der er mere eller mindre ubehagelige for overspringshandleren. Det kan være bestille tid hos tandlæge eller autoophugger. Tage Snakkén (se Snakkén).

Imidlertid er den garvede udøver af overspringshandlinger også i fare for at udskyde planer og opgaver, hun gerne vil, og som potentielt kunne øge den generelle livsglæde (se Livsglæde).

Det er kendetegnende for overspringshandlinger, at de yderst sjældent består af noget særligt givende.

I så fald ville der være tale om en prioritering (se Prioritering).

Ofte finder overspringshandleren sig i færd med at rydde op eller oversvømme ethvert anslag til selvstændig og kreativ tankevirksomhed/udfoldelse foran diverse skærme.

Den enkelte overspringshandling kan i sig selv være ganske harmløs og fungere som en pause i et for tæt pakket program. Overdreven brug er imidlertid direkte skadende, idet udøverens drømme ætses væk ved gentagen tilsidesættelse af ønsker, behov og generel arbejden sig hen imod et mål.

 

Hytte (-n, -r, -erne)

Beboelse på et mindre antal kvadratmeter til ophold af kortere (for grupper) eller længere varighed.
‘Hytte’ forbindes oprindeligt med øde omgivelser, men bruges også i moderne sammenhæng for miniatureboliger på stribe på fx campingpladser.
Hytten er et alt-i-et rum, hvilket kan være en udfordring for den introverte (se Introvert) personlighedstype.
For at være kvalificeret til hyttebetegnelsen skal beboelsesarealet være af en sådan størrelse, at hvis én brækker sig, vil nærmeste tilstedeværende blive stænket til. Bliver du ikke stænket til, befinder du dig i noget andet. Eventuelt et hus.
Hytten er et anerkendt redskab til test og iagttagelse af gruppedynamik og relationers sandsynlige holdbarhed (se også Ferier, generelt)