Bønner

Jeg kaldes ovenpå af stille gråd. Datter græder over drøm.

– Jeg har haft den før, mor. Jeg skal finde én. Der er noget, jeg skal spørge om. Men jeg ved ikke, hvordan personen ser ud, og jeg er bange for ikke at nå det. Der er sorte prikker over det hele, de har form som et menneske. Mor jeg er bange for at spørge de forkerte, for jeg har kun tre chancer.

Jeg fortæller hende, at selvom hun har fået det indtryk, at hun kun har tre chancer, så passer det ikke. I virkeligheden er det sådan, at når man har brugt sine tre chancer, så får man tre nye. Man kan slet ikke løbe tør for chancer. Ligesom i Hay Day. Når man har brugt sine diamanter, så får man altid nye.

Jeg fortæller hende, at når jeg er forvirret, når jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre, så prøver jeg at tænke, at alting nok skal ordne sig. Jeg ved bare ikke lige hvordan lige nu.

Jeg fortæller hende, at hun vil kunne kende den person, hun leder efter, når hun ser ham eller hende. At det måske ligner de andre sorte pletter, men lige denne her plet lyser. Hun vil vide det. Hun skal bare gå roligt videre, se på alle prikkerne indtil den er der. At det godt kan være, at det ikke er i den næste drøm, eller den næste igen, men måske i drøm nummer tre finder hun den, hun skal spørge.

Bag hendes varme ryg er jeg begyndt at tude.
Jeg håber sådan, hun forstår mit sprog, som jeg forstår hendes drømme.

Har heller ikke brug for flere forpligtelser..

Forleden var ungerne og jeg på familietur på engen med min bror og hans yngste. Jeg vil gerne anbefale sådan et hundeområde til folk der føler sig lidt alene. Lån en hund og trask en tur. Der er kommunikationsgaranti sådan et sted. Er man lidt udfordret i forhold til smalltalk er det også perfekt – for udgangspunktet i al samtale er skåret over

1 vil den snakke? (råbes på god afstand)

2 hvad er det for én / alternativt, det er da en springerspaniel?

– herefter kan man tilføje alder, køn (på hundene!) og husk at rose den anden hund (=ejeren). Jeg kan godt li det. Alle er venlige. Det er hundenes møde der er det væsentlige, og så kan deres mennesker gemme sig lidt bag dem og bare slappe af. Meget praktisk.

Vi har hverken råd eller plads til en hund. Også fordi jeg bedst kan lide dem i stor. Så jeg lurer lidt på om jeg måske kan låne én fra tid til anden. Måske kan en annonce i Aarhus Onsdag gøre det. Stor, glad, velopdragen og kærlig hund søges til låns i ulige uger. Gerne tirsdage da de kan være lidt hårde, da der ikke er nogen inden for krammeafstand, når jeg kommer hjem fra arbejde. Især tirsdage faktisk. Jeg kan tilbyde gåture i hundevenligt område i al slags vejr. Henter og bringer gerne.

Overvejede kort delehund men tror ungerne vil synes det er usædvanligt dårlig stil, hvis jeg har hund i de uger de ikke er hos mig. Det er det vel også.

Som med så mange andre ting ender det med at jeg overbeviser mig selv om, at det også er okay, at tingene er som de er. At en hund er mere arbejde, flere forpligtelser, savl og hår over alt. Øver mig i at være tilfreds med at jeg har et egern og en flagspætte som faste gæster i haven. At jeg har set en ræv, fasaner og rådyr langs plantebæltet og rovfuglene ovre ved bondens træer.

Og så ignorerer jeg at en af de bedste oplevelser i mit liv var dengang jeg som den der blandingsting mellem barn og ung legede med en vens Grand Danois. Vi stormede rundt om stuebordet og lavede en frygtelig larm. Jeg glemmer aldrig da hunden åbner sit store gab omkring HELE mit lår og holder øjenkontakt. Glemmer aldrig følelsen af at være varm, lykkelig og forpustet og fuldstændig og berettiget tryg med låret omringet af tænder.

 

Vinter..

Tag nu dit rim og din stikken og rejs videre. Du er på en evig jordomrejse, hvorfor tøve her? Kan du ikke mærke at vi har sagt farvel? Hør fuglene. De synger andre sange nu. Sange du ikke kender. Sange der ikke passer til dit væsen, sange om ting du ikke har nogen fornemmelse for.
Se på menneskene. De har skiftet jakker og længes efter forløsning. De sætter sig som små varmedunke med hagerne mod solen for kollektivt at prøve at tvinge dig ved at tø dig op.
Du synes måske godt om min pink nederdel, men jeg tog den på for en anden. Min næste gæst har meldt sin ankomst med morgenlys og fuglekvidder, og jeg vågner til løftet om en verden i lysegrønne nuancer. Jeg hungrer efter at få gennemvarmet min stivnede krop.
Jeg kommer ikke til at savne dig, men jeg lover at huske. Jeg vil tænke på dig og vores rolige stunder, når jeg atter skal dele vandet og udsigterne med andre. Så vil jeg lukke øjnene mod solen og forestille mig, at der kun er os to. At du bider i mine kinder og fingerspidser, mens jeg står fast mod din pågåenhed.
Men lige nu har jeg dækket op til bare ben og skuldre. Nøgne tæer i græsset, dyreunger og lun vind i håret.
 

Delresultat fra skriveophold på Ørslev Kloster

Fortrydelse

Fortrydelse er en vedholdende satan
kommer til frokost
går med i bad
ligger og blomstrer ved din side
når du vågner

på ingen måde inviteret
står hun der
og piber
ønsker sig ting anderledes

et godt greb om realiteterne
og jeg knalder hende ud af mit hus
men hun er en snigende gift
en tågeheks
hver gang du tror
du har gjort kål på hende
manifesterer hun sig i et navn
i duft
i søde ord som hun har tyvstjålet
i dine hemmeligste mindekamre
hvor hun også finder trumfen
i et billede af de smukkeste hænder
du aldrig mere må røre ved