En brugt hund flytter ind

Jeg starter dagen i dybeste alvor med trykken for brystet. Jeg venter på en livsændring. Én af dem man selv har bestilt.

Det er ikke et anfald af kolde fødder. Det er bare den der følelse, der dukker op, lige før alting bliver lavet om. For mig og for mine børn.

Og for en seks år gammel Labrador Retriever som vi er ved at adoptere.

Sally.

Med hænderne fulde af poser med hundesager siger hendes gamle menneskemor, at hun har grædt det meste nu. Men det bliver hårdt alligevel. Jeg giver kaffe, og vi tager en lang snak om forældreroller, skilsmisser, kærester og hunde. Der er ikke tid til lege fremmede, når hun skal sige farvel til sin hund, og det er mig, hun er ved at overlade ansvaret.

Døren lukkes efter hende, og der står jeg og er helt sikker på Sally og en god del i tvivl om mig selv og mine evner som hundeejer. Hun piber lidt. Jeg gør, hvad jeg kan for at trøste med hænder og stemme. Så tager jeg hende med ud over markerne, det plejer at hjælpe på mig selv.

Mudder under fødderne fjerner fokus fra mudder indeni.

Jeg har næsten lige modtaget en ren, glat og lyspelset hund. Det tager ti minutter alene med mig, så har hun mørkebrune poter. Den lange pels under maven er plasket til i mudder.

Men der er ingen af os der piber mere.

En hare sponser ud fra en græstue en meter foran Sallys snude og styrtløber væk over marken. Og den her fantastiske hund jeg har for enden af snoren, er interesseret, det er hun, men det er ikke svært at holde hende på plads.

Samme reaktion med hare nummer to.

Ved hare nummer tre tror jeg faktisk, hun overvejer, om jeg mon har taget hende med herud, FORDI hun skal fange en hare?

Hjemme igen. Jeg skal altså ikke have langhåret hund i møblerne, men hun skal heller ikke være alene nede på gulvet. Så jeg sætter mig ned til hende og lærer hende at kende. Lidt kortere, tykke hår under ørene. Blød hud over snuden, mellem øjnene. Det kilder åbenbart helt afsindigt, hvis man rører bagpoterne. Blødheden ned langs siden. De lange, lange hår på halen. Det er som at forelske sig igen. Jeg suger alting ind med hænderne.

Her til aften bliver hun lidt trist.

Så jeg børster og aer og aer mere, og så græder jeg lidt og lover, at jeg passer på, og alt bliver godt, og i morgen køber vi noget legetøj, vi kan trække tov i.

Jeg prøvede at tage et billede. Men hun er ikke rigtig med på det der ståen model lige i dag.

Så jeg snød lidt, og sådan her har jeg tilbragt en god del af dagen. Enten med ben eller arme eller begge dele omkring en hund.