Vinter..

Tag nu dit rim og din stikken og rejs videre. Du er på en evig jordomrejse, hvorfor tøve her? Kan du ikke mærke at vi har sagt farvel? Hør fuglene. De synger andre sange nu. Sange du ikke kender. Sange der ikke passer til dit væsen, sange om ting du ikke har nogen fornemmelse for.
Se på menneskene. De har skiftet jakker og længes efter forløsning. De sætter sig som små varmedunke med hagerne mod solen for kollektivt at prøve at tvinge dig ved at tø dig op.
Du synes måske godt om min pink nederdel, men jeg tog den på for en anden. Min næste gæst har meldt sin ankomst med morgenlys og fuglekvidder, og jeg vågner til løftet om en verden i lysegrønne nuancer. Jeg hungrer efter at få gennemvarmet min stivnede krop.
Jeg kommer ikke til at savne dig, men jeg lover at huske. Jeg vil tænke på dig og vores rolige stunder, når jeg atter skal dele vandet og udsigterne med andre. Så vil jeg lukke øjnene mod solen og forestille mig, at der kun er os to. At du bider i mine kinder og fingerspidser, mens jeg står fast mod din pågåenhed.
Men lige nu har jeg dækket op til bare ben og skuldre. Nøgne tæer i græsset, dyreunger og lun vind i håret.
 

(Visited 6 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.