Stenen i din sko

Den lille irriterende sten i din løbesko som du ikke kan finde? På trods af at du er stoppet op igen og igen for at ryste skoen, stadig mere rasende?
Det er mig
Hver gang du tager et skridt er jeg med
Jeg er det udsmattede riskorn på hælen af din sok
Pixelfejlen i din skærm
Jeg er den ømme ridse i din næse, tordenfluen i dit øje, krummerne i din seng
Når du vågner for tidligt og ikke kan falde i søvn er det mig der rusker dig rundt
Jeg er møllet der flagrer op fra dit mel
og hullet i din cykelsaddel, der på en enkelt nat suger en hel sæson regn til sig for at aflevere det hele igen på et splitsekund til din røv
 

Heksen i spejlet siger jeg burde være bedre
men det samme kunne man sige om dig
 

(Visited 6 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.