Søvnløs i Vejle

Der ligger du. På en luftmadras i Vejle og stirrer op i loftet. Med en barnearm over brystet fra den ene side og et par børneknæ boret ind i den anden. Fødderne vippende i det fri. Dagen er afsluttet med et fælles klukkeanfald, men beslutninger der ikke var nogen vej uden om, har efterladt alting en anelse blåt. Den slags kommer altid snigende i takt med børnenes dybe vejrtrækninger.
Og det her er dit liv.
Lige om lidt starter det igen. Hverdagen i et nyt år. Og du vil smile til gud og hver mand om morgenen i skolen, til naboerne og kassedamen, berolige dine forvirrede lånere med at man lige skal lære systemet at kende, og du kan sådan set heller aldrig huske dine koder, det behøver ikke have noget med alder at gøre.
Du vil fryse som en gal ved vandet før arbejdstid. Du vil tøve lidt længere for hver gang du sætter bilen i gang. Det vil trække mere og mere i dig efter at komme i havn i Ørslev Kloster. Tænde lys og tage livtag med ordene.
I spænd, fladt på ryggen tænker du, hvorfor du ikke er blevet klog nok til at holde dig fra luftmadrasser. Det er jo ikke fordi du ikke før har tilbragt søvnløse nætter blindt stirrende på luftmadras. Dog aldrig før i Vejle. Og du tænker på at livet har speedet op i forhold til hvor hurtigt erfaringerne kommer flyvende. På om du egentlig kan følge med og på, om det her er et varsel for 2015 eller bare 2014, der smækker døren på vej ud.
 

(Visited 5 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.