Søndagsglæde

Regnen pisker mod ovenlysvinduet på første sal. Jeg lægger nakken tilbage som om jeg kan høre det bedre sådan. Opdager spindelvæv i loftet. Det får lige lov at hænge der lidt endnu, det er ikke øverst på prioriteringslisten. Faktisk er det end ikke på listen.

Jeg skriver blogindlæg, mens jeg samler tankerne om den bog, jeg lige har læst. Om lidt skal jeg skrive lektørudtalelsen. Jep, jeg arbejder en søndag aften tæt på og hen over sengetid. Sådan bliver det ikke i næste uge. Fra næste uge bliver læsset fordelt jævnt.

Sønnen er kommet over en dag tidligere end normalt. Vi har haft en snak ham, hans far og jeg om lommepenge, hvem der skal betale hvad, og hvordan vi synes, det er fedt, at han gerne vil have en opsparing, men at nogle af de ting, vi har lyst til i livet koster penge. Også ens egne 🙂 Vi har talt om ikke at have råd til alle de ting, som andre forældre måske har råd til, og om at hvis han gerne vil op på grilleren og hænge og købe mad, så er det egentlig ret stort, at det må han gerne, og hvis han regner på det, kan han få fire bakker pomfritter for sine lommepenge..

Vi har sat lommepengene op. Fire bakker pomfritter og det er så UDEN at sætte penge i banken, det holder jo ikke for én på tolv. Ikke at han gider dem, pomfritterne. Det viste sig at være en principiel diskussion..

Søn kan ikke lide regn, gæffer han oppe fra værelset. Han burde sove. Jeg skal arbejde. Og lyden af regn når man er under dynen i et regntæt miljø, er da noget af det bedste? Han kan IKKE lide regn. Hvad nu hvis det begynder at dryppe på hans seng? Som sagt: han burde sove, jeg skal arbejde, og jeg er en brøkdel af et sekund fra at negligere, at der er et eller andet, der forhindrer ham i at sove, men egentlig skal jeg jo ikke sidde der og bestemme hvad.

Jeg inviterer ham ned. Kan du huske da du var lille? I kolonihaven? Vi stillede os ud i regnen? Han kan ikke huske det. Jeg skal gå ud først, smider tøjet, to store spring ud i regnen og hviner til lyden af hans latter. Han kommer jo ikke ud. Ikke denne gang. Men på et eller andet tidspunkt gør han, og så vil han kunne smutte ned under dynen bagefter og høre regnen mod ruderne på en helt anden måde end han gør nu. Det ved jeg bare.

Jeg behøver ikke at kaste mig ud fra klippe med elastik for at føle mig i live. Gyset ved regn mod huden er rigeligt. Du skulle tage at stille dig ud i regnen, lukke øjnene og bare mærke. Mærke regnen og hvordan alt andet fordufter fra kværnehjernen, mens du står der og bare er. Lille menneske under uendelig himmel.

Det har været en besynderlig uge. En ugen-derpå-uge. Jeg har fået blomster. Sådan med kurér og det hele. Og en flaske og kort med tak. Det er ikke lige noget jeg sådan er forvænt med. Faktisk startede jeg ud med at stirre på de cellofanklædte blomster og tænke, at jeg ikke kunne huske, hvornår det var sket sidst. Indtil det gik op for mig, at det jo er lige meget. Sidst er irrelevant. Det er nu der gælder. Så græd jeg lige en lille smule over at være modtager af så dejlig og uventet en gestus.

Jeg har også fået tomatplanter. Tre stk. Hjemmedyrkede. En af mine damesalongæster fortalte om sin (ret) store interesse for tomatplanter, der hvert år resulterer i for mange frø og for mange planter til familiens forbrug. Jeg havde fået lov at komme forbi efter nogen, men så står hun pludselig der på arbejdet med planter, hvis blades duft er noget af det allerbedste jeg ved. Hold nu maul jeg var glad. Hoved-og-fingre-helt-ind-i-planten-og-ryste-duften-op-glad.

Og jeg har fået skaffet mig en badeværelseskompatibel bluetooth højtaler, så nu kan mine naboer rigtig få glæde af mine playlister.

Så mangler jeg bare ordentlig lyd i Picantoen, men jeg kan mærke, at jeg forbinder ordentlig lyd med en helt anden bil, så den lader vi lige stå lidt længere til jeg er blevet mør.

Lige om lidt er det mandag.

Er du også klar?

(Visited 6 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.