Ordveksling på morgenstrand

Jeg parkerer ved stranden og kigger nysgerrigt over mod autocamperen med en enlig cykel bagpå. Det trækker i mig efter at være på tur og vågne op til måger, bølgeskvulp og nyt. Idet jeg smækker bildøren i, dukker en mand frem med en sammenkrøllet øldåse i hånden.
Det bliver torden i dag, siger han, og peger mod skyer og dis. Men det er uacceptabelt, for jeg skal have atten børn til fødselsdag og vil under ingen omstændigheder have dem indenfor på samme tid.
Så vi udveksler sætninger. Mest ham. Sådan er det tit. Så smiler jeg til.
Jeg skal lige hen og se lidt ud over vandet inden jeg skal på arbejde. Og så håber jeg ikke det bliver til noget med den torden. Det gør det ikke, siger han til afsked, det tordner aldrig der hvor jeg er.
 

Det er verdens største løgn med ham og den torden.
Den mand er i dén grad på flugt fra et uvejr.
Og hvis han havde lyttet lidt mere, ville jeg måske have fortalt ham, at i længden kan man alligevel ikke køre hurtigt nok.
 

(Visited 7 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.