Om…………

Hej,

og velkommen til, jeg er Christina. Det er mig, der skriver her.

Jeg ved aldrig hvor meget er for lidt i denne slags tekster. Jeg er årgang 71. Har to små mennesker tilknyttet. Tue på 12 og Aviaja på 9. Bosat nord for Aarhus. Et par år har jeg publiceret betragtninger, hverdagsbilleder og digte på Facebook, men i maj 2015 flytter jeg et udvalg af mine ord over på denne blog. Jeg skriver også notesbog og breve og lister. Mange lister.

Varme i gulvet, chokolade og Spotify får jeg råd til ved mit arbejde som bibliotekar.

Det er planen at udgive mindst én bog. Allerhelst i år (den lader vi bare stå.. på et eller andet tidspunkt er det året det sker). Men ellers bare når universet og jeg er med mig.

 

Elsker

Musik, ord, rapsmarker, grønne kornmarker plettet af røde valmuer, rislen i en bæk, lyden af regn mod (helt tæt) teltdug, Ørslev Kloster, smukke træbroer over vandløb, at hulke/grine over film, solsortens aftensang, at få en ny ven, og beholde den gamle, katedraler, når folk fanger joken, den perlende latter nogle børn har, at danse, indisk/mexicansk/asiatisk mad, sushi, bacon, ok jeg elsker mad, især den slags andre har lavet, mit arbejde, at min ex og jeg er nogen af de bedste til at være skilte forældre jeg nogen sinde har set, vampyrhistorier, store klassiske amerikanske biler, når folk er søde ved hinanden, at gå til ro mellem to snorkende unger og vide at jeg på et tidspunkt har handlet, så jeg aldrig mere er alene, smukt tøj, når noget/nogen kan få mig til at sukke dybt, magi og mod.

 

Elsker ikke

Vilde dyr holdt i skak af lille mand med pisk i cirkus, store sandheder, at blive tysset på, den gennemsnitlige danske tøjstil, mine fordomme, byture ved julefrokosttid, oliven, bålrøg, at blive kaldt Kristine / Karina / Karoline, folk der kun kan tale om sig selv, respons a la ’det kunne jo have været værre’.. hooold nu kæft med at negligere andres smerte, stankelben, små sko, at blive glemt, at føle mig ensom, kujoneri – i mig selv og i andre, det her hårløse pis, poledancing, åndssvagt høje hæle og kæmpe tasker som bæres over krampagtigt bøjet arm, politikersvar, når folk starter med at svare ja, for så at arbejde sig hen imod det egentlige nej, at gøre noget man egentlig ikke har lyst til for så at bitche over det bagefter, magtmisbrug.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.