Om at forme sin verden

Jeg må indrømme, at jeg har været utilfreds med mine sociale rum på det seneste (okay i årevis).

Jeg har simpelthen ikke kunnet finde min plads. Og det har været sådan lidt [ach].

Nu er jeg blevet træt af at vente på, at verden fatter det og former sig efter mit velbefindende. Jeg har derfor valgt at definere, hvad ‘velbefindende’ helt nøjagtigt indebærer for mig og prøver nu at forme verden.

I denne uge har jeg sendt invitationer ud til to Damesaloner. Én i maj og en i juni.

Nogle af ‘damerne’ kender jeg ret godt, men de fleste vil jeg gerne kende bedre. Fælles for dem alle er, at de har gjort indtryk på den ene eller anden måde.

Damesalonen varer tre timer. Alle bedes komme med et bidrag til middagen, resten sørger jeg for.

Derudover skal gæsten forberede et 10-15 minutters oplæg om et eller andet, der ligger hende på sinde:

Måske går du og tumler med et forretningskoncept. Måske er du blevet usandsynligt glad for farven gul på det seneste og vil fortælle om guls vidunderbarhed. Det kan være du har svært ved at sove. Eller du ved noget om mælkevejen. Det kan også være du vil læse noget op – dine egne eller en andens ord. Eller synge en sang. Har du en brandtale i overskud, der trænger til at komme ud? Måske fortæller du om en personlig kamp. En vel overstået eller én du er midt i.

Jeg har allerede modtaget to glade ja tak beskeder, og jeg kan næsten ikke være i mig selv af glæde.

Den ene af mine kommende gæster skriver, at hun troede Damesalon var noget med hår og negle, og så havde hun nok sagt nej, men denne vil hun meget gerne komme til.

Og jeg har det som om, jeg er ved at have fundet hjem.

 

 

(Visited 9 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.