Når vi laver magi

Det er den vildeste onsdag i mands minde. Her til aften har jeg afholdt Damesalon nummer to. Jeg kendte mine gæster på forhånd i varierende grad. Fra et årelangt forhold til kun at have snakket et par timer. De kendte ikke hinanden.

Fem kvinder kom med mad og fortællinger. De var hver især blevet bedt om at møde op og bruge ti minutter på at dele noget med os andre. Noget der fylder i deres liv.

Det gjorde vi så. Delte. Musik og erindringer. Kampe og livssår, kærlighed og væren. Tilgivelse (tilgivelse, måske?). Korte uddrag af liv, der har efterladt mig totalt forpustet og benovet over, hvad livet kan give os, hvis vi byder op til dans.

Den oplevelse vi delte her til aften var, som den ene deltager siger, magisk. Og det var den, fordi vi alle seks gav noget af os selv. Og vi lyttede. Levede med. Lo og sad i lamslået tavshed. Og beundring.

Jeg satte remedierne frem, men det er ikke mig, der laver magien alene.

Jeg tror, vi alle kan lave den lille magi alene.

Stor magi kræver to eller flere.

Og når vi lægger gode intentioner og kræfter i… så kan vi lave stor, forrygende, rystende, voldsom og bragende magi.

Også på en onsdag.

Jeg aner aldrig, hvad mine idéer kan føre med sig. Det viste aftenens Damesalon med al tydelighed.

Nu er jeg helt færdig. Dybt taknemmelig for mine gæster. Fordi de sagde ja. Fordi de er så skide fantastiske og modige.

Og taknemmelig for den store idegenerator som fodrer mig med løsninger, når jeg synes livet er lidt fladt.

Lige nu er livet et bakket landskab med eng og åer og fuglekvidder og advarende rovfugleskrig.

Præcis som jeg kan lide det.

Tak.

(Visited 8 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.