Efterårsblues

Jeg stikker foden ned i de brune blade på terrassen og nyder den tørre raslen, der nærmest er fysisk. Jeg vil finde et sted, hvor der er brune blade nok til hovedspring. Er ikke sikker på, jeg kommer op igen, når jeg først er dykket. Måske til foråret. Mens I andre har vinter, har jeg fundet et land dybt under bladene, hvor jeg har magten.

For jeg har en tryllestav. Et let slag mod horisonten, og jeg står øverst på klipperne ved en forreven kyst. Vinden fra havet får den lange tunge nederdel til at slå hårdt i luften. Lige da jeg er ved at blive overvældet af trangen til at komme længere. Ud i havet. Slår jeg atter med tryllestaven og sidder i en bar. Sætter glasset med øl fra mig og går op mod musikerne. Lytter til mandolin, guitar og banjo. Jeg ved ikke hvem alle de andre er, men her vil ingen nogen noget ondt. Her er åbent, venligt, fejende arme og holden tilbage. Her aflæser vi hinandens blik, inden vi går videre. Og puf, jeg sidder højt på en bred, glinsende hesteryg. Muskler og energi tripper under mig. Jeg rykker lidt fremad, og så flyver vi hen over det røde sand. Puf jeg sidder i skrædderstilling på en strand. Ordene flyder roligt i mit hoved, og jeg behøver ikke skrive noget ned. Her bliver alt godt hængende. Vandet er roligt og grønt. En lun, varm vind stryger over ryggen. To store hunde plasker i vandet og falder så gispende om op af mig. På en øde strand dukker små skåle op på tæppet med indiske retter, og så går jeg over en mark, oplyst af månen, ikke på vej mod noget bare ude i natten i et blegt magisk lys.

Her under bladene kan vi alt. Ingen sætter nogen sinde musik på, der ødelægger din rytme. Her under bladene er der ikke flere opgaver. Ikke flere deadlines. Du kan ikke slå dig, og hver gang du vågner, er alt så godt.

 

Efterår

 

Jeg bor i et billede af Poul Anker Bech. Det er herfra turene går, og nu skal jeg tilbage. Jeg samler mig. Går om bag huset, hen til kanten, breder armene ud og lader mig falde bagover.

..

I denne verden, har jeg glemt, hvor jeg har lagt tryllestaven. Her står jeg op og ordner. Krydser ting af. Rydder op på reposen, i skuffer, i skuret, sender poser med lånt tøj tilbage til Randers, får nyt brugt tilbage, afleverer indholdet af et bagagerum på genbrug. Stirrer på sedler der dukker op i bunkerne, med ting jeg skrev til mig selv, og til dig, verden, som jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre ved.

Jeg kan ikke altid bestemme underlægningsmusikken.

Nogen gange er det også godt nok.

 

(Visited 17 times, 1 visits today)

2 tanker om “Efterårsblues”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.